Endnu en god tur for sejl mod Zykintos

Den mørke nat blev til en flot solopgang. Vi sejlede for motor indtil vi kom tæt på Zykintos.

Crewet stak hovedet frem efterhånden som det blev lysere.

Vores plan var at sejle til Zykintos Marina, hvor vi satsede på at kunne få både strøm og vand. Vi havde både rengøring og proviantering på programmet, inden vi skulle sejle den store tur mod Italien – Men først lidt badning og sightseeing på Zykintos 😄 vi ville stikke inden om naturparken i Kólpos Lagana hvor skildpadde-øen Marathonisi Ligger.

Vi ankom til marinaen sidst på eftermiddagen kl.15.30, og blev enige om at foretage rengøringen om læ samt lave en madplan, inden vi smuttede ud og så på byen.

Vi måtte forlade Nisis Arpia allerede inden det blev mørkt. Vores ankerkæde havde sat sig fast under en klippe, og resulterede i små hidsige ryk i båden.
Vi nød den stille solopgang i cockpittet, hvor kun Lasse, Marcus og jeg var vågne.
Blue Dot morgenmaden idag, var for de morgenfriske 😄
Langsomt kunne vi se Zykintos nærme sig.
Marathonisi Er en lille ø i Kólpos Lagana, øen er overrendt af turister trods det er et reservat for havskildpadde ynglen. Vi havde en ok snorkeltur, selvom der var flere turistben end fik at kigge på under vandet.
Sophie forelskede sig i denne lille flydende iskiosk, og vi sagde selvfølgelig “Ja tak” til en is 😄👍🏻
Der blev mere tid til at øve sig ved rattet for sejl, og Marcus prøvede kræfter ved at hiv forsejlet ind uden elspillet – det gik rigtig godt 👍🏻
Vi fik en god plads i den meget støjende og turistede Zykintos byhavn. Marinaen var nemlig ikke til at ligge i.