En oplevelses dag for Anker i Nykelbykilen

Vi var ikke de eneste, der havde søgt læ for kulingen fra SW. I løbet af natten og morgenen kom flere sejlbåde til og kastede anker. Frida og Blue Dot havde vores ankre på 7-8 m vand. De tilkomne måtte ud på 14-15 meter hvilket kræver noget mere af ankergrejet.

Dagen startede med en ordentlig regnskylle og et dyk i temperaturen der kunne mærkes.

Lillian og Søren havde fundet en gåtur over land til et akvarium, så det blev dagens første mål. Smuk gåtur mod SW forbi sommerhuse, blåbær og svensk hygge. Turen gik igennem en komplet fyldt campingplads med store campere og fastliggere med terrasser, hegn og blomsterkummer foran deres mosbegroede campingvogne. Jo tætter vi kom på kystens tog vinden til til 14-17 ms.

Akvariet var en spændende og informativ oplevelse som fortalte om dyreliv og ikke mindst kampen for at bevare flere kolonier af blødkoraller.

Vi smuttede hjemad ret hurtigt. Der var rigtig mange mennesker som stod tæt sammen, og CORONA sidder stadigvæk i os. Tæt – lidt for tæt.

På vejen tilbage var der masser af blåbær at plukke, som senere blev til et lille glad blåbærsyltetøj. Mums.

Tilbage ved Kilen havde vinden vendt, og Speedy Dot lå ikke længere på land, men i vand. Heldigvis, solidt tøjret til et træ. Vinddrejningen betød at vinden nu gik på langs af Kilen. Vi lå lidt tæt på en høj klippe – stadigvæk på 9 meter vand, men kun 20 meter fra 2m kurven. Vi trak ankeret op, og flyttede os fra land. 50 meter kæde og 11ms gik fint.

Speedy Dot blev gjort klar, og vi sejlede til nordsiden af Rössö, hvor der hvor helt læ, kajakker og spejlblankt vand og (!) en livs-butik hvor vi kunne proviantere. En virkelig smuk tur i læ for vinden.

Tilbage i Kilen blæste det nu en hel del. Lillian og Søren kom til en GTI, da vi havde købt is på Rössö. Det var en blæsende affære, og flere af de andre både flyttede rundt for at få læ og godt bundfæste. En enkelt båd slap ankeret og drev faretruende nær en stor klippe.

Vi sagde farvel til Lillian og Søren, de ville sejle længere nordpå mod Norge.

Ursula som Fridas jolle hedder krævede en erfaren og stærk roer for at få dem sikkert tilbage, men det gik. Først på natten faldt vinden, og det blev alligevel en rolig nat.

En dag med mange oplevelser og forsatte vejrudfordringer, men alligevel fuld af gode oplevelser.