Cykeltur til Stokken på Læsø

Igen idag var det dejlig vejr, men vi kunne godt mærke at der var et vejrskifte på vej.

Vi havde en plan om at cykle til Stokken, se området og tage en badetur der.

Vores sidste morgenbadetur fra broen her. Hver morgen og et par aftner, hoppede vi i her. Vi mødte en masse både unge og ældre, som nød en badetur her lige som os.
Vores grill gik i stykker i går, og vi kunne ikke lige forestille os en hel ferie uden en grill. Lasse fandt hurtig ud af at XXL byg på Læsø, havde en Weber grill på tilbud. Damen fra butikken var så rar at komme til havnen med grillen til os 😀 En konsekvens af grillkøbet var, at der blev orden i kistebænken 👍🏻
Det var tid til at Speedy Dot skulle på plads bag på båden – vi skulle sejle i morgen tidlig.

Lasse havde lavet et nyt system til at hejse jollen på plads. Igennem to blokke bundet til agter-klamperne, blev tovet der hejser jollen, ført igennem hver sin blok og sat fast på hvert sit spil. Nu kunne jollen hæves og styres via fjernbetjeningen, der blev styret af Lasse.
Stokken

Vejrskiftet var kommet, skyerne trak sig sammen og truede med vand. Men det afholdt os ikke fra at tage en dukkert. For at komme til stranden skulle vi passere en indsø, dvs. vi skulle finde det sted, der var lavest, så vi kun gik i til knæene, ovre på den anden side af søen, var havet.
Efter badeturen, måtte vi lige se lidt på Tour de France i København 😆 det så lidt vådt ud 💦 Nu var det bare med at komme hjem til båden i en fart inden det begyndte at regne… Vi nåede det lige netop, Lasse fik pakket cyklerne sammen i en fart, så de ikke blev våde.

Det var vores sidste aften på Læsø i denne omgang, helt sikkert et sted vi kommer tilbage til. Vi greb og nød sommerdagene, for vi vidste, at der ville komme et omskift i vejret.

Vi pakkede båden sammen, og gjorde den klar til tidlig afgang i morgen.