Brutale skifter fra Karmøy til Brusand
Vi var først i seng efter midnat efter fødselsdagen som sluttede med et brag af en solnedgang. Klokken 03 startede regnen, som blev ret kraftig. Når man opholder sig en en stor hvid plastikkasse på hjul, er selv en lille byge en støjende affære.
Heldigvis regnede det kun et par timer, så vi vågnede først efter 9. Gennem forruden stadigvæk den fantastiske udsigt over norskehavet, men vejret var skiftet brutalt fra højt flot solskin med vind og bølger til tungt skydække med dryp og ingen vind.
Under morgenmaden studerede vi den fine bog, Gitte havde fået, og vi blev enige om at droppe Lysefjord til fordel for at følge kystvejen mod syd mod Stavanger og Kristianssand. Forfatterne af bogen som arbejdede på pladsen kom hen flere gange mens vi spiste, og gav flere gode råd og anvisninger. Helt utroligt søde begge to.
Vi kom afsted klokken 12 og fulgte kystvejen syd og øst om Karmøy øen.
Øen var skovbeklædt med mange bakker og snoede veje. Helt utrolig ordentligt og smukt med mange lysninger, og med de mest fantastiske norske træhuse, de fleste med skiffer tage smukt udformet. Nok ikke et billigt sted med beliggenhed tæt på både Haugesund og Stavanger hvor olie millionerne rullede.
Vi forlod øen og fulgte E39 mod fastlandet hvor vi kort efter kørte ind i Karmøy tunnelen. Endnu et norsk infrastruktur projekt i top klasse. Efter 8 km i den 3-sporede tunnel boret i granitten, kom vi til en kæmpe rundkørsel hvor valget var Haugesund eller Stavanger. Vi fulgte sidstnævnte og forsatte yderligere 6 km under vandet.
Oppe igen nærmede vi os færgefarten mellem Årsvågen og Mortavika, hvor 4 kæmpe færger med bildæk i to etager betjener E39 trafikken. Det gav minder om hin dage på Storebælt med fyldte opmarch båse. Pladsen her var propfuld, men alle kom med. Kort inden færgen passerede vi et stort anlægsbyggerier, hvor en ny vej var på vi igennem et stort granitfjeld. Et skilt fortalte at dette var en ny tunnel på 27km der skulle erstatte færgerne. Forventet åbningstid 2033. Håber ikke de løber tør for olie millionerne.
Allerede på den anden side skiftede landskabet til åbent landbrugsland med frit udsyn. Vi snirklede os gennem landet øst for Stavanger ud mod Nordsjøvegen. Da Stavangers forstæder slap op, kom det næste brutale skifte. Vi kørte langs en kilometer bred blomstrende strandeng som sluttede i en klitrække ud mod havet.
Ingen klipper – ingen bjerge. Var vi kommet til Danmark? Vi gjorde holdt og gik gennem engen over klitterne og ned til vandet over en bred sandstrand med det fineste sand i en svag gullig farve. Vandet var klart, men lidt for store bølge afholdt os fra badeturen.
Vi var lidt usikre på om vi havde valgt rigtigt ved at forlade fjeldene – men vi forsatte mod Hå og Brusand hvor vi havde fået anbefalet en campingplads.
der har tid til en sightseeing på det lokale fyr på vores vej – Obrestad fyr. Endvidere fascinerede de mange flotte stengærder os, de var der alle vegne.
Vi fik anvist en plads af en venlig norsk kvinde på elløbehjul (norsk: sparkesykkel) efter at have chekket ind på automaten og fået forbrugskort. Vi var sandelig ude af fjeldlandet.
Det viste sig også at 95% af turisterne var fra Tyskland, med hunde, cykler, løbehjul, rulleskøtejer og i det hele taget første hold af de tyske sommerferie turister som fylder for meget.
Men stedet var skønt og på en hjørneplads tæt på stranden kom solen for alvor frem og vi slappede af omgivet af blomstrende strandroser og fuglesang.
Vi gjorde klar til en tur på stranden og blev mødt af de mest fantastiske landskab da vi kom over klitterne. En dansk vesterhavs strand prydet med fantastiske sten og afrundede klipper, billederne taler for sig selv. I baggrunden mod syd på ny høje klipper, så vi var stadigvæk i Norge.
En skøn badetur i en pool omgivet af de runde klipper i det klareste vand, aftensmad i solen og en gåtur til vandet da solen gik ned.
Alt var skiftet: naturen, vejret, de andre turister. Brutalt.