Barsk sejltur fra Astipalaia til Ios
Sidste destination blev Ios og ikke Santorini – selvom der kun er 10 sømil imellem de to øer. På Santorini er der nemlig ingen havn, vi kan gå ind i, den eneste lysbådhavn er kun 170 cm dyb, og vi stikker 220 cm.
Vi sejlede goran for tværs da vi kom fri af Astipalaia, men vinden tog til og kom op på over 16 sm. Vi valgte at sejle for motor, så vi kunne arbejde med de 1 1/2- 2 meter høje bølger, der kom ind fra siden.
Igen var der søsyge ombord, så det blev en lang tur for crewet, hvor der konstant kom overskyldninger ind over os. Kaptajnen sejlede det meste af vejen, da det var svært at håndtere bølgerne. Det blev 42 meget lange sømil i ca.10 timer.
Selvom det var barsk, så var det en utrolig god sejltur, hvor Blue Dot viste, at den kunne sejle godt i heftig modvind og konstante bølger.
Da vi kom frem til sydspidsen af Ios, var det meningen, at vi skulle sejle nord på til Ios byhavn, der lå på nordøst siden af øen. Men vi ville have de 16 sm og bølgerne lige i næsen, så vi søgte istedet ind i bugten Manganari på øens sydspids.
Her fik vi en omgang pasta med kødsovs, og så gik crewet til køjs inden klokken blev halvni.









