Det var vejrudsigten, der bestemte for os! – Vi skulle hjem i dag. Der var lovet kuling, regn og torden. Så vi besluttede os for at sejle hjem men tid var.
Vinden var gået i sydøst, så det betød at vi havde modvinden hele vejen hjem. Solen skinnede dog stadig men temperaturen var mærkbart faldet. Vi sejlede for motor hele vejen hjem. Det var lidt ærgerligt men også ok. Vi havde allerede haft en fantastisk ferie, så det at komme hjem i god ro og orden var selvfølgelig at foretrække. Så den sidste kop morgenkaffe på denne ferie blev nydt med en god refleksion.
Morgendukkert
Bad på platformen
Så snart muligheden bød sig hoppede vi i vandet og blev skyllet på bagperronen. Det er et af de store privilegier ved at ligge for svaj. Meget sjældent kan vi gøre det i en havn. Kun én havn på denne ferie havde den mulighed og det var i Heiligenhafen.
Blue Dot morgenmad
Alholm i baggrunden
Vi spiste morgenmad på vejen ud, vi havde det godt med at komme afsted, nu vi havde taget beslutningen om at sejle hjem én dag før beregnet.
Godt med tøj på
Under broen kl. 11
Selvom solen skinnede så var det koldt. Vi sejlede selvfølgelig også i modvind med en god hastighed på 7 knob, det kan mærkes.
Bognæs
Lille havn overfor Eskildsø
Østbøje i renden
Smuk hus i renden
Kronprinsesse Maries bro
Sjov med køer i vandkanten
Skarv lufter vinger ved Dyrnæshage
Selvom mange sejlere inklusiv os selv, betragter turen gennem Roskilde Fjord som transport sejlads, så er der nu alligevel mange hyggelige stemninger undervejs.
Desværre er det ofte sådan, at vi har modvind både ud af Fjorden og på vej tilbage igen. Jeg ved ikke hvorfor, det er sådan – men sådan er det bare. Meget sjældent har vi haft rigtig god sejlads for sejl gennem Fjorden.