Afsted til Rottnest Island

Vi skulle køre klokken 5.30 for at være sikre på at nå færgen fra Fremantle klokken 7.45 – da vækkeuret ringede, opdagede jeg til min skræk, at jeg havde stillet uret én time forkert, så vi skulle køre om 10 minutter… 😧 vi kom hurtigt op, i bad og gjort pølsevognen klar – klokken 6 var vi afsted 👍🏻 men selvfølgelig stod pølsevognens GPS af 😏 så der var lidt stress på og høje toner fra mig, da det så pludselig var mig, der skulle finde vejen – en ting jeg er mega ringe til 😏 mens Lasse drønede derud af – Vi nåede det 👍🏻 var fremme i god tid til at kunne nå at købe en kop kaffe 👍🏻 phyyy 😄

Vi skulle bo 2 overnatninger på et vandrehjem og havde lejet cykler. Der kører ingen biler på øen, så det er lige som på Veen, hvor alle cykler rundt og snupper en badetur på en eller flere af de mange strande.

Vi endte med at bade og spise frokost på City of York i nord.

Desværre er vejret ikke rigtig med os, det bliver mega blæsende fra sydøst alle 3 dage vi er her, og temperaturen kommer ikke over 21 grader – men det går nok alligevel 👍🏻

Vi kom til vandrehjemmet sidst på eftermiddagen, der var fyldt til randen ned mennesker i alle aldre. Vi havnede midt i en gruppe på 45 personer fra forskellige kirker, de skulle være her en uge, de var kommet her igennem 40 år, og var nu på 3. Generation. De inviterede os med på deres samling kl.17 og spisning kl.18 – det gjorde vi. Mægtig søde var de, de lånte os et par plastik vinglas til den flaske vin, vi havde købt i supermarkedet. Hele aftenen sag vi sammen med en skøn ung familie, som endte med at invitere os hjem til dem – hvis vi kunne nå det 😄

Klokken 21 lå vi i vores køjesenge pænt trætte 😴😴

Selvom vi syntes, det bare var en lille tur rundt idag, så blev det nu alligevel til over 20 km 👍🏻
På stranden “City of York” var der så øde, at der kom en delfin helt ind i bugten og legede i 5 minutter. Vi havde også en følelse af, at vi var med i “Cast away” så smukt var her, og langt ude kunne vi se bølgerne på det ydre rev buldre løs.
Første gang man hilser på en Quokka, som Lasse gør her, synes man, de er meget sjove. Men de er en plage for øen, problemet er, at turisterne fodrer dem, selvom det er forbudt. Dyrerne kommer ud af deres naturlige habitat og tigger ved bordene, og så er der vildt mange af dem. Udsigten fra Olivers Hill var storslået 👍🏻
Vi boede på en 4-sengs stue, og vi valgte at sove nederst i begge køjer. Stedet hed Kingstown og den flotte udsigt over stranden, gav os en forhåbning om en god morgendukkert.