Af med de faste fortøjninger og afsted mod Skalleværket
Sejlersæsonen var nu for alvor ved at gå på held, det var sæsonens sidste tur under broen.

Tiden var inde til at tage de faste fortøjninger med os og vende skiltet på grøn. Vores nabo på Jetlack vinkede på gensyn med ønsket om en god vinter.
Vores plan denne weekend var at få båden sejlet til Nykøbing Sj. og tage toget hjem. Det betød, at vi kunne tage bilen derop i næste uge, sejle vores afriggertur, der skulle slutte i Nykøping Sj. hvor båden skulle op og i hal for vinteren. Bilen var således allerede i Nykøbing Sj. som vi kunne fylde op med ting, der ikke skulle være ombord om vinteren, og få Speedy Dot kørt i hal. En rigtig god plan ! Skål på den – vel vidende at den kunne blive ændret.

Vores plan for natten var for anker i Gadekæret, her ville vi kunne se solnedgang. Men det blev ikke til noget pga. for meget og forkert vind. Det ville ikke være sjovt at kigge for anker her.

Vi satte i stedet kursen mod Skallebakke, her kunne vi lægge til og gå en tur, inden vi skulle videre. Vi sejlede stille og roligt for motor hele vejen og nød eftermiddagssolens varme.
Vi ankom ret sent, for sent til at gå tur, så det måtte blive i morgen.

I stedet for tog vi en sundowner på kajen. Vi var de eneste, og vi vidste at aftenen ville blive mørk og helt stille.

Vi sad i cockpittet hele aftenen og kiggede ind imellem op i den stille og mørke himmel fyldt med stjerner og en meget tydelig mælkevej.
Log
Afgang: kl. 8.38
Distance: 6,35 sømil
Gns. Fart: 4,7 knob
Max fart: 8,3 knob
Tid: 1 timer 20 min


