Ændret kurs nordpå til Kosciuszko National Park

Her til morgen i Lake Entrance vaklede vi… Vi var langt sydpå og havde en plan om at køre langs østkysten op til Sydney, men vejrudsigten lovede kedeligt vejr langs østkysten de næste par dage dvs. 16-19 grader, overskyet, blæsende og regnfuldt. Så vi ændrede vores kurs til at køre nordpå mod skovene og bjergene, hvor vejret skulle blive godt, og hvor vi kunne tage på en Vandretur.

Vores næste mål blev således Kosciuszko National Park ved Thredbo, vi fandt en fantastisk Campground i skoven “Thredbo Diggins”, det kostede ingenting men der var heller hverken strøm eller vand kun fed natur, bål og stjerneklar himmel 👍🏻 Dagens køretur blev til 460 kilometer.

Vi er i Australiens alpine område og lige ved siden af ligger Mount Kosciuszko. Mount Kosciuszko er 2.228 meter og det højeste bjerg i Australien. Bjerget ligger i delstaten New South Wales i Snowy Mountains. Så vi har nu forladt Victoria og bevæget os ind i New South Wales (NSW), den fjerde og sidste stat på turen.

Lad os se hvad vi finder på i morgen 😀

Vi troede, at vi kunne køre stik nord igennem skovene på C608, men ved Duncan måtte vi vende om, da vi fandt ud af, at der var 50 km unsealed Road dvs. Vej uden asfalt – et par venlige australier fortalte Lasse den kedelige nyhed. Så vi havde lige spildt 2 timer. Men der var ikke andet at gøre end at vende om og køre på highway hele vejen rundt om bjergene.
Efter at have erkendt de 2 timers spildtid, så var highway rundt om et fantastisk sceneri. Vi kørte igennem “Dry Plains” (de tørrer sletter), her i dette astronomiske kæmpe areal er alle træer fældet til fordel for en kæmpe græsplæne, hvor kvæg og får kan græsse. Desuden var der et område med mange vindmøller, så mange at vi ikke orkede at tælle dem – meget specielt tur gennem dette landskab. Der var plads til en lille tur med dronen.
Thredbo Diggins Campground var et meget smukt sted, med en lille flod på ydersiden af stedet. Det kostede 17$ pr. dag at være i national parken, og det kostede ingenting at på på Campground – igen krævede det at man var selvforsynende med vand og strøm.
Hurtigt fandt vi en god plads med bål og fik installeret os med al vores campinggrej. Lasse gik efter brænde og vi sad ude til det blev mørkt. Det var kanon at vi måtte have bål, så vi lavede mad på bålet 👍🏻