Paradiset Ellafonisos

Op tidligt igen, for at komme afsted fra Plítra, inden vinden tog til og gik i nord.

I dag skulle vi tilbage til øen Ellafonisos – vores paradis. Vi håbede på, at vinden var løjet, og at det var muligt at finde et godt sted at sætte ankeret i.

Da vi kom frem var vinden desværre mellem 8-13 sm fra nordvest, og det er pænt meget når man påtænker at ligge for anker et par dage.

Vi var dog alle enige om, at dette paradis skulle prøves af, så derfor brugte vi noget tid på, at finde det bedste sted. Vi endte i den lille brugt Frangos på syd-siden af øen.

Trods vinden var vi begejstrede, og billederne taler vist for sig selv ☀🇬🇷👍🏻

Turen derned gik fint for sejl og motor, vi havde fundet ud af ikke at komme for tæt på land.
Det var godt, at vi brugte noget tid på at finde et godt sted, selvom det tog noget tid 👍🏻
Vi kom hurtigt i vandet, og bunden var det hvideste sand, og vandet var meget salt og smøg sig om kroppen 👍🏻
Vi satte Rubber Dot i vandet og kunne enten ro eller svømme ind til stranden.
Udsigten fra stranden – Blue dot ligger midt i billedet.
Vi nød solnedgangen fra båden ☀👍🏻