Skønne dage i strandbugten Emilianos på Kastos

Den lille græske perle af en bugt voksede ind på os, og vi sad fast. Naturen omkring os var så ufattelig smuk, vandet var fuldstændig klart, og så var her fredeligt. Ingen biler, huse, restauranter eller kunstig lys andet end de få sejlbåde’s ankerlys når solen var gået ned. Kun et par geder kom forbi på stranden.

Bugten var svær at lægge til i, idet havnbunden primært var klipper og søgræs. Vi skulle være omhyggelige og undersøgende for at finde en lille stribe sand, hvor vi kunne lægge vores anker. Der skulle 3 forsøg til og mig i vandet med maske, for at udpege præcis hvor ankeret kunne ligge. Det lykkedes at få ankeret lagt perfekt boret godt ned i sand.

Den næste svære opgave var at finde stedet på stranden hvor linerne kunne fastgøres.

I styrbord side fandt jeg én lav sten hvor det var muligt. Bagbord fortøjning krævede flere forsøg og en portion god fantasi. Det lykkes tilsidst Lasse at binde os til et træ hvor gederne fik vand. Begge sider krævede ekstra lange liner.

Det tog os 1 1/2 time at få lagt os perfekt, men så lå vi perfekt og sikkert også med den lovede kraftige vind, der ville komme sidst på dagen.

Det blev til 3 overnatninger inklusiv min fødselsdag. 

Vi havde brug for at sunde os ovenpå lækagen og for at tanke op på vores energi, så vi er helt klar til vores venner fra Veddelev påmønstrer på mandag.

Vejret var fantastisk, så det blev til utallige badeture, paddle ture og afslapning i cockpittet med en god bog samt god mad. 

Endvidere var der små forbedringer og vedligeholdelse på båden. Noget der bliver ordnet når tiden er til det.

Den gode bonus var at solopgangen var meget smuk, og huskede vi at vende ryggen til solopgangen, var lyset på den høje klippevæg, strålende.