Turen sydpå fra Kotor tog en uventet drejning – for svaj i Uvala Trsteno

Stadig let overskyet og let vind mellem 3-5 sm fra NV.

Det gik fint med at komme ud mellem alle de store både, og vi så frem til udsejlingen gennem Kotor.

Da vi kom ud i det åbne tog vinden til, og vi satte sejl – skønt.

Vi havde udset os et par bugter undervejs, men det glippede fuldstændigt, ingen af dem var gode, for meget vind og swels eller vandvittigt turistet.

bl.a. kom vi forbi den helt nye Marina Lystika hvor vi kunne betale 90€ for en overnatning. Der var kun hoteller og ferielejligheder i forbindelse med marinaen, og de lignede et Hundertwasser billede.

Den bedste mulighed var en lille bugt hvormed spillede ekstrem høj arabisk tekno pop, men vi droppede det straks. Vores sidste mulighed var at sejle de godt 18 sømil til Bar, det var 3 dage før tid. Lasse ringede til Bar, men der var ingen plads.

Vi søgte tilbage til den bedste men mega turistede bugt. Vi cruisede rundt 1/2-times tid og arbejdede begge med, om vi kunne udholde den meget høje arabiskinspirerede diskomusik.

Her var der sandbund, en strand der strakte sig langs hele bugten, et hav af parasoller, 2 restauranter og en masse mennesker, som tilsyneladende hyggede sig i den høje musik.

Vi smed anker i 6 meter, kigge på hinanden og sagde “Det er ok det her. Bedre en 86€ i Budvar, hvor der 100% sikkert ville være disko hele natten, eller den nye havn Lustica Bay Marina til 90€.  Dette sted er håndterbart.”

Herefter hoppede jeg i vandet, og Lasse tog sit støjdæmpende headset på og så en film”. 

Senere på aftenen da solen gik ned, og aftenen blev smuk, gik alle folk på stranden hjem også DJ’en og alle daycruiserne. Der blev helt stille, og vi nød aftenen, lavede mad og udsigt til en god nattesøvn med håndterbare swels på 30-40 cm.

Log

Log: 7936  Trip: 537,5  MT : 984,7