Farvel til Miljet og sightseeing aften i Dubrovnik

Det er fuldstændig rigtigt når nogen siger, at der er 3 slags vind i Middelhavet: 1. Ingen vind 2. For meget vind 3. Modvind

Idag var det ingen vind, mellem 0,5 – 3 ms fra sydøst. 

Ingen vind kan dog noget. Inden indsejlingen til Dubrovnik tog vi en dukkert på 101 meter vand midt i det blå vand. 

Det var intet mindre end totalt fedt og helt vandvittigt, når det kan lade sig gøre.

Vi havde bestilt plads i Marina Frappa. Vi var ventet, og vi fik lagt til i en kæmpe havn med masser af kæmpe både, så store at vi dårligt kunne få øje på vores. Godt vi har et kæmpe flag.

Det første vi gjorde efter tillægning var at smutte en tur i havnepoolen og snuppe en tiltrængt dukkert. På vejen ind i havnen fik vi, som det første, spottet den.

På båden gjorde vi os klar til en aften i byen. Vores plan var kabelbanen til Srd-bjerget for at se solnedgangen og udsigten over den gamle by og borgen.

Vi tog en Uber fra havnen til kabelbanen den kostede 9 €. Tur/retur i kabelbanen kostede 30€ pr. Person, og oplevelsen var alle pengene værd.

Vi tog derop en times tid før solnedgang, fik en god plads og en sundowner, og nød så ellers bare det sceneri der lå foran os. 

Vi blev helt klar på, at vi skulle indenfor borgens murer og nyde den lune aften, når vi kom ned igen.

Det var præcis, hvad vi gjorde, og det skete sammen med en million andre turister, som hyggede sig i de smalle gader på en af de mange små hyggelige restauranter, og shoppede i de mange små butikker eller hang ud på en bar på en af de gamle pladser.

Masser af genkendelse fra Games of Thrones og Kings Landig – tilsidst satte vi os på en vinbar og nød scenariet midt på “pladsen” i Old Town Dubrovnik.

Klokken 23 tog vi en Uber tilbage til båden, det havde været en 100% forrygende aften. 

Vi havde heldigvis på ørepropper og sovebriller, og vi var blevet ret gode at at abstrahere fra alle lyde og lys udefra.

Log

Log: 7852  Trip 453,3  MT:696