Lang heftig sejlads fra Konati til morring ved Skradin
56,5 sømil er meget langt og i sær i meget blæsende vejr mellem 8-13 sm. Det var præcis, hvad vi oplevede i dag.
Lasse og jeg vågnede meget tidligt og var klar til at sejle. Vi vidste, at det ville blive meget blæsende op ad dagen, så det var med at komme af sted tidligt mens det stadig var havblik, og familien sov.
Udsejling gennem Konati var smuk, rå og ubegribelig natur. vi sejlede for motor mens familien vågnede, spiste morgenmad og drak morgenkaffe.
Herefter satte vi rebet sejl. Det var blæst op men stadig til at håndtere omkring 7 ms. Vi vidste, at Den hvide Bora var på vej.
Vores plan var at sejle syd på mod Sibenik og sejle ind i floden Krka. Hvis det var muligt, ville vi gerne på udflugt til Skradin og se de flotte vandfald.
Vejret var uldent, skyerne trak sig sammen, og vinden tog ganske rigtigt til, men ikke fra den lovede retning, så en halvvind i 10-12 sm med småbørn, gjorde at vi satte et rebet storsejl og startede motoren.
Børnene var det meste af tiden i deres kahytter. De voksne var fokuseret på hvad vejret kunne udvikle sig til.Selvom det var den sværeste sejlads vi havde haft, var der en rigtig god stemning ombord.
Vi havde talt om, at vi havde en lang sejlerdag foran os, vi havde bestilt en morring på restauranten Konoba Vidrovaca lige ved den kæmpe motorvejsbro “Most Krka” tæt på Skradin.
En mulighed var at droppe den og bide den lange sejlads over i to ved at anker op i en Bugt på vejen. Vi indså dog hurtigt, at det ikke var muligt, og håbede på at vi ville få mere læ inde på floden.
Indsejlingen til floden Krka ved Sibenik var imponerende med en stor fæstning Tvrdava Sv. Nikole, der helt klart havde været et godt forsvar, da den blev bygget i 1540.
Landskabet havde ændret sig markant fra det ødede Kornati til bløde grønne træ-beklædte klipper med små byer bygget op af dem.
Den første bro var Sibenski Most en 40 meter høj betonarmeret motorvejsbro der lå flot og imponerende hen over floden med en spændvidde på 250 meter.
Læ som håbet var der dog ikke og efter flere undersøgelser, besluttede vi os for at sejle længere ind, og da vinden ikke faldt endte vi med at sejle helt ind til restauranten.
Det smalle hårnåle sving ved Zaton var flot, med de høje nøgne klippevægge der rejste sig foran os.
Vi var fremme ved restauranten ved 15-tiden, og efter en svær smal bakkende tillægning i blæsevejr kom vi på plads i en lille oase. Det var en flot tillægning kaptajnen lavede, og gasterne var på deres pladser og spillede med. Vi skyndte os i land, ind på restauranten og bestilte os en forfriskning i en vældig fart.
Da vi indså hvor vi var landet, havde vi straks glemt de mange timers sejlads og var bare glade og trætte.
Vi blev enige om at fejre den hårde sejlads med en god middag på den hyggelige restaurant.
Der var en fantastisk aftenstemning, hvor Blue Dot bød ind uden af falde igennem.
Log
Log: 7671 Trip: 272,4 MT: 936
