Sightseeing ved Krka vandfaldet
Lasse og jeg havde hele tiden haft på vores Kroatiske bucket-liste, at vi ville se Krka vandefaldet.
Krka er en 70 km lang flod hvis udmunding er ved Sibernik. På strækningen er der 7 vandfald, hvoraf det største er her ved Skradin i Krka nationalparken.
Familien ville ikke med og tog i stedet en stranddag. Vi havde bestilt billetter til 40€ pr. billet, for 20 minutters sejlads det sidste stykke op ad floden samt indgang i nationalparken.
Restauranten havde tilbudt at sejle os til til Skradin. Vi tog afsted klokken 11.

Sejlturen ind til Skradin var en herlig oplevelse i sig selv. Vi hoppede ned i en Batman-lignende Highfield jolle med en 250 hestes motor… og kaptajnen gav den gas, så vi alle sammen fløj bagover. Hyl, skrig og jubel med håret bagud fyldte jollen, alt i mens hyggelige Skradin nærmede sig.
Vi sagde god dag til faminilen og hoppede på en turistbåd, der sejlede os en smuk tur længere op ad floden. Vejret var høj klar sol og tegnede til en varm dag.
Trods den heftige turisme var oplevelsen ved vandfaldet fantastisk.
Et besøg der absolut kan anbefales. Naturen er vild, og det er en super måde nationalparken er indrettet på. Godt familien var på en strandtur, for det havde ikke været noget for dem – Det var varmt, mange turister og ikke særlig børnevenligt… Men vi nød det.

Vi kom tæt på vandfaldet og havde masser af tid for os selv. Vi tog alle de populære selfies og fik andre til at tage billeder af os, ligesom vi tog billeder af dem. Vores mindset var til at få det bedste ud af dagen, og det fik vi.
Da vi kom retur, gik vi en lille varm tur i Stradins små gader og spiste en let frokost ved havnen. Senere mødtes vi med resten af familien ved den offentlige badestrand og tog en dukkert.

Vi blev hentet igen af en mere rolig kaptajn og sejlet tilbage til restauranten og Blue Dot.

Vi hyggede resten af dagen, og vi spiste igen meget lækker med på restauranten. Vi var alle sammen trætte og smuttede tidligt i seng.

Det var fredag aften, vindstille samt en meget hyggelig stemning på restauranten.

Log
Distance: 3 km. Højdemeter: 66 meter på fine anlagte stier og gangbroer, der var bygget for at beskytte den flotte natur.


