Blue Dot in blue water

Klokken 8.30 kom båden i vandet og det var allerede over 25 grader. Det blev en varm dag.

Vi havde Marco og hans folk til at hjælpe med at samle masten, og vi havde kun 1 1/2 time, så kom den mobile mastekran. Det gik faktisk meget godt uden for mange fejl. Lasse var tilstede hele tiden og tog sig af de ting der tog for lang tid at forklare. Bl.a. samlede han hele toppen. Vi havde købt nye antenner og ny vindmåler, så de skulle på for første gang, samtidig med at masten ikke skulle af igen til vinter, så alle ledninger blev sat fast med ekstra strips.

Den mobile kran var lidt speciel med en meget lang arm, så den løftede masten uden problemer. Der var dog lidt problemer med at få spændt stagene, men det gik tilsidst.

Stængerne bagpå kom på som det sidste, den første gav lidt problemer, men de var 3 mand høj og Lasse om læ, så et hele lykkes. Ved 13-tiden var vi færdige, resten lavede vi selv.

Vi prioriterede som det første at få sat bimi-toppen på, for at få skygge i cockpittet – det var over 30 grader, og om læ kom temperaturen op på 36 grader.

Jeg blev meget varm og gik rundt med en våd klud i nakken og solhat, og aircondition kørte på fuld knald, for at få temperaturen om læ ned. Der var en masse arbejde der skulle laves om læ bl.a. skulle ledningerne samles og en en masse tasker skulle tømmes. Det var total rod lige nu.

Vi kom vand på foreste tank, så vi kunne tage et brus bagpå og sat solsejl op, så gik det.

Dagens sidste punkt var at få sat forsejlet på, hvilket viste sig at have været en super idé, da et regn og tordenvejr fra Italien kom susende forbi. Med lynets hast fik vi sat cockpitteltet på og så faldt vi dødtrætte i søvn i cockpittet.