Endelig fremme i Neustadt
Afgang fra Burg på Femern præcis klokken 8. Der var lovet vind fra nord mellem 6-8 sm drejende til øst og mere vind i løbet af dagen. Vi havde 33 sømil til Neustadt i Lübecker fjord.

Solen skinnede men det var kun 9 grader, da vi kom ud i fjorden viste vinden fra fra vest med omkring 10 sm, totalt en anden vejrudsigt. Vi satte et rebet forsejl, og spiste vores morgenmad i læ under sprayhooden.
Det blev faktisk en god sejlads og først ved indsejlingen til Neustadt måtte vi starte motoren.
På vejen blev vi kontrolleret at den tyske kystvagt, som sejlede os op. De ville vide hvor vi kom fra, inden vi kom til Tyskland, hvor mange vi var ombord og hvad vores destination var. De ønskede os en god sejlads.

Vi var fremme på plads klokken 13.30 efter dieselpåfyldning og et par misforståelser omkring vores plads. Vi endte i inderhavnen på V-broen – totalt perfekt i forhold til vind og mulighed for afmontering af forsejl.

Vi fik en frokost og en lur, herefter tog vi forsejlet af, en svær opgave der bare lykkes perfekt – en af de opgaver som især jeg frygtede. Det var heller ikke lige til højrebenet. Vi forsøgte først at lægge sejlet sammen på båden med uden held. Vi blev nød til at tage det på land. Vi brugte Spiler faldet til at hejse det ned på molen, der far 2 meter fra både til molen. På P-pladsen fik vi lagt sejlet sammen, lagt i pose og båret tilbage på båden.

Vi vidste, at jollen skulle i vandet senest i morgen. Over de næste par dage vil der nemlig stå afrigning og optagning på dagsordenen. Vi havde købt 140 meter gul flydelinie, noget af den var dedikeret som trækline til jollen, derfor lavede Lasse trækline med det samme. Vi kunne herefter sænke jollen således at grillen kunne stå ude bag på uden at svine jollen til.

Det blev noget sent, før vi fik mad, men heldigvis skulle vi ikke noget til en bestemt tid. Vi tog aftenen som den var og spiste i cockpittet – vi var bare glade for, at vi var lykkes at kommet til Neustadt til planlagt tid.

Log
Afgang kl.:8.00
Tid: 5 t 30 min
Distance: 34,43 sømil
Trip: 242,7
Log: 7388
Motortimer: 891

Søgeord
#Afrigning

