Vandretur på trollpikken og Sankt Hans i Sogndalsstrand
Det var en dejlig stille morgen, ingen vind, ingen regn, ingen turister som larmede. Vi nød det og drak kaffe i mens vi talte om, hvad vi skulle idag.
En lille plan blev, at vi startede med at lave indlæg. Indlæg tager tid at lave, og de skal helst laves når følelsen af oplevelsen sidder i kroppen.

Klokken 10.30 stoppede vi, og en dukkert trængte sig på. Vi gik ned til vandet, det sted vi var i går, dyppede os og fik lavet en “reset” til… nu er vi her, og hvad skal vi nu.
Der var én ting, vi måtte erkende, og det var at Sankt Hans aften blev ikke fejret som i Danmark, vi havde faktisk undersøgt og spurgt flere nordmænd og turist informationer… men ak nej ingen bål. Så det havde vi droppet.
Vi var afsted klokken 12 og var faktisk klar til at overnatte på en p-plads, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi havde en plan om at se Egersund. Vi var godt klar over at det var søndag, men vi kørte alligevel lidt rundt og tjekkede 3 super ekstreme kedelige parkeringer.

Selve byen var spændende med mange hvide træhuse i kuperet terræn og hyggelige små gader.

Lasse drønede op og ned i de små stejle hyggelige gader. Det var søndag og alt var lukket, endvidere var der helt vildt meget byggeri igang, så det lykkes os ikke rigtigt at blive forelsket i byen.

Vi tog til gengæld en fin vandretur til trollpikken, en tur på knap 5 km med 180 højdemeter. Dejlig tur og vi var heldige at solen skinnede på os ind imellem.



Vi havde fået klartsyn af vandreturen og besluttede os for at køre længere syd på, mod de andre ting vi gerne ville se. Vores valg blev Sogndalsstrand.

En lille fin naturhavn. Vi var lidt i tvivl om, vi kunne være her, men med et kig rundt i havnen kunne vi se flere andre campere. Vi tog chancen og slog os ned ligesom de andre campere omkring os.

Solen skinnede, og vi lavede mad i solen. Vi talte med vores venner i Veddelev, som vi plejede at holde Sankt Hans med og ved 21-tiden, lavede vi FaceTime i en times tid.

Efter sniksnakken var det vaskeop-tid og derefter senge tid. Igen havde det været en god dag.

