Whale safari i Andernes – kaskelothvaler på blåt vand.
Vi sov længe vel vidende at dagen var afsat til Hvalsafari med Whale2Sea som holder til i byen.

Pladsen var ubemandet, faciliteterne var lukket, men der var strøm i udtagene så vi havde lader alt der lades kunne. Der var tid til lækker morgenmad.
Efter morgenmad blev vi ringet op om, at safarien var udsat til klokken 17, så gårsdagens bølger kunne lægge sig. Vi forlod pladsen fik handlet lidt af hvert, parkerede i byen og gik en tur ud til fyrtårnet. Vejret var fantastisk og da vi klædte os på i flere lag til sejlturen var det virkelig varmt.

Hvalsafari koster 1550kr pr snude, så vi var selvfølgelig meget spændte. Det var en virkelig fed oplevelse. Vi blev iklædt flyvedragter og havde det virkelig lunt og godt. Himlen var blå og med 12 ombord sejlede vi ca 15km ud fra kysten med 20kn.
Der var knald på, men søen var rolig som i lange 2-3m høje søer. De brugte en hydrofon til at lokalisere kaskelothvalerne som de hurtigt fandt. Vi så 4 af dem og havde en rigtig fin og sjov tur. Det var dejligt at være på vandet og det trak selvfølgelig længselsfuldt tanker til vores sejlbåd der venter hjemme i Danmark
Vel i land blev vi enige om at spise ude. Byens fine restaurant var halvtom, men der var ikke flere Wall-in pladser denne aften. Til gengæld fik vi allernådigst plads på en usselt udseende café-gadekøkken, som viste sig at den serverede et supergodt måltid. Helleflynder, hval og en super æblekage.

Vi sluttede dagen med at køre tilbage til den grønne campingplads, der blev gratis som dagen før. Den gratis camping var et lille plaster oven på bådsafarien der kostede 3.100 NOK for 2.


Udsigten og solnedgangen var heldigvis ganske gratis.
.

