Fra Ydra nordpå med destination Ermioni på Peloponnisos

Nu var vi helt nede på vand og mad, og vi havde brug for at komme i havn og få handlet.
Selvom Watermaker havde kørt, havde vi alligevel brug for at få fyldt vandtankene, 4 personer bruger meget vand 💦💦

Vi havde hørt at der var et søndagsåbent supermarked på øen Spetsai Så vi smuttede inden om byen. Det viste sig at være en super hyggelig by, men noget af et projekt at få nogen til at sælge os lidt vand. Pia og Gitte gik til købmanden, hvor de gik shop amok, da det gik op for os, at der var “free delivery service”.

Imellemtiden måtte Lasse og Ole flytte båden til en anden kaj, for at få vand. Da de lagde fra, fiskede de et andet anker, og måtte bøvle lidt med det – på den gode måde 😅 Vi havde nemlig set hvordan sådan en uheldig situation skulle håndteres – træk din egen kæde ind til den andens anker kommer op; bind en stykke torv i den andens anker; Slæk på din ankerkæde til dens andens anker kommer under vand; nu kan du være heldig at ruske den andens anker løs – …. Og det lykkedes👍🏻

Efter optankning sejlede vi videre til Ermioni. I løbet af dagen var det blevet overskyet, men da vi var blevet enige om at gå på restaurant samme aften, lagde vi til i havnen, selvom det var muligt at ligge for svaj lige udenfor. Stemningen i havnen var super hyggelig, og byen ligeså. Byen lå meget kuperet og vi gik en lang tur op over byen og ned på den anden side af byen, hvor man også kunne lægge til lige op til tervernaerne. Vi sluttede gå-turen af på en sports café, hvor to græske hold spillede mod hinanden, og derfor var fyldt med græske mænd der drak kaffe, røg smøger og snakkede.

Om aftenen spiste vi på fiskerestaurant, det var ok men heller ikke mere end det.

image image image image