Besøg fra Veddelev i Rørvig

Jeg havde svært ved at vågne idag. Lasse var frisk allerede kl.7.30… kaffe og badetur… snork – sådan startede min dag, jeg var træt. 

På det tidspunkt vidste jeg heller ikke, hvor fantastisk social dagen ville blive, og hvor meget energi jeg fik af at være sammen med skønne mennesker.

Efter morgenritualerne stod det på rengøring af cockpit – det trængte. vi fik også lige afprøvet Speedy Dot – den virkede 👍🏻


Vejret var fint, men alligevel kunne vi se optræk til regn ude i horisonten. Ved 12-tiden gik vi til fiskehandleren og købte krabbesalat, fiskefilet, peberlaks, torskebukser og stegte sild i lage. Det var lagt op til en god frokost på Blue Dot, og vi havde inviteret Berit og Lars fra Veddelev, de ville komme sejlende i deres nye motorbåd Molly.

De var der ved 14-tiden, lidt senere end de havde forventet, da de var blevet overrasket af et regnvejr.

Efter rundvisning på deres skønne båd, indtog vi fiskefrokost i cockpittet på Blue Dot. Maden blev indtaget med god appetit, i mens vi sniksnakkede, og fortalte en masse sjove historier om vores familier, vores forældre og bedsteforældre.

Ved 18-tiden trak det op til regn, og tiden var inde for Molly at sejle tilbage til Veddelev, ved 19-tiden vinkede vi farvel.

Vi overvejede et spil Rummikub, men noget andet lå Lasse på sinde…. ?

Sporadisk havde vi, dog mest Lasse, talt med et par på båden bag os. De havde, lige som os, taget turen til Middelhavet over Biscayen men sejlet langs den franske, spanske og portugetiske kyst.

“Invitere dem over til et glas og snak om deres tur”… Jo, hvis du tør spørge dem…!

En 1/2 time senere kom Anni og Michael fra Andromeda ombord til et glas vin og historier fra deres tur. Det blev til en god dialog, og absolut et gensyn med dem ville være at foretrække.

Efter de var gået lavede vi vores plan om 🙂