Fra Långö til Lilla Kö-Ö fortøjret til klippen
Krudt bagi for at komme afsted. Vi havde jo udset os stedet hvor vi ville ligge. Kl 6.15 lettede vi anker i en utrolig smuk morgen.

Vi sejlede stille og rolig for motor de 2 sømil det var til stedet.


Der var ingen vind, så der var heller ikke problemer medbragt lægge til klippen. Der var god mulighed for at hoppe af ud over stævnen ud på klippen, og der var masser af bjergdupper. I bugten lå der to svenskere, som vi havde talt med dagen før, de sov stadig og vi fik lagt til uden at vække dem.

Kl.7.30 sad vi på klippen i solen og drak kaffe og kunne kigge lige ned på vores båd. En vidunderlig stille morgen i det vildeste rå klippe-natur.
Klokken 9 vågnede den første båd og kiggede ud, og vi kunne høre manden sige “dom er redan kommit” vi grinede lidt af det og råbte godmorgen til ham.

Kl.13.30 kom Frida og lagde sig ved siden af os, vi havde allerede sagt farvel én gang, men som Lillian sagde “Hvis I vil være fri for os, må I slukke AIS’en” mega hyggeligt at de kom.

Vi tog Speedy Dot ud til Alvö, Lilian og Sørens ynglings ø, som de gerne ville vise os. Utrolig smuk og særlig ø med jettehuller.



Om aftenen pakkede vi grill, mad og vin sammen, og sejlede ud til en klippe i solen. Igen tilbragte vi en skøn solrig aften på en klippe med en masse hygge og sniksnak. Lasse satte sin drone op.


Vi sejlede hjem i næsten mørke og drik grineflip. En sjov og hyggelig aften.

Næste dag skulle Frida sydover, og vi ville blive en dag mere.

