Tjälleskär til Nyckelbykilen ved Tjärnö

Dagen startede tidligt for Gitte. 04.44 stak hun hovedet gennem lugen og blev mødt med dette syn:  

Efter den fantastiske dag ved Tjälleskär, var vi tidligt oppe. Det gode vej kommer pletvis og gårsdagens sommervejr skulle afløses af vinddrejning mod syd og tiltagende vind 7-10. Det ville være tværs og lidt risikabelt, så vi skulle afsted inden 9.

Fridas Ankerline gik under vores båd, så Frida valgte at gå ud først. Dagens eneste, men fatale fejl. Med hækanker er det altid bedst at bruge princippet last-in/first-out. Dette for at undgå at krydsede ankerliner/kæder tages op i forkert rækkefølge. Fridas line lå under vores kæde og de kunne ikke få ankeret op. Frida lå 2 bådslængder bag os og lå hjælpeløst fast.

Eneste mulighed var at Blue Dot bakkede og fik vores kæde væk fra Fridas line. Nu skiftede vinden og tog mærkbart til. Frida måtte trække væk for at vi kunne komme ud og give slæk på ankerlinen. Denne viklede sig i vores båd og nu var vi begge grounded.

Frida kastede anker for at stoppe afdriften mod land og Søren inspicerede situationen under vand. Linen var i vores propel. Heldigvis har vi trykluft og en 20m slange med et dykkermundstykke, så Søren tog opgaven med at skære linen over hvilket tog 5-7 minutter under vandet. Han bandt en fender i ankeret så vi senere kunne bjærge dette.

Af ukendte årsager slap Fridas anker og hun drev på klippen. Vi fortøjrede langskibs på Frida for at trække hende af grunden uden held. Herefter trak vi væk og bjergede Fridas hækanker. Det sad så solidt at vi kunne lægge Blue Dot for dette.

I mellemtiden havde Lillian kontakt til Søredning som noget modstræbende ville sende en båd ud.

Vores danske naboer fra Karrebæksminde valgte at forlade scenen uden at tilbyde hjælp. Det er åbenbart sådan man gør på de kanter???!! En trosse til hjælp havde været fint. De var dog så flinke at ønske os held og lykke. Håber de får dieselpest og osmose inden årets udgang.

Vi fik råd fra en fra en norsk forbipasserende jolle og brugte tricket med at trække i mastetoppen. Bingo. Herefter sled vi Fridas anker fri og forlod bugten. Det tog lidt tid at få ankeret op men det lykkedes og alle var operationelle igen.

Vi sejlede nordpå langs Sydkosters østlige side. Vinden var tiltagende med solen var fremme til en god sejlads

Det var vores plan at checke områderne for en havneplads – umuligt med kuling i sigte.

Vi vendte stævnen mod fastlandet hvor vi havde udset os en ankerbugt godt gemt af vejen et stykke fra kysten. Nyckelbykilen bag  Tjärnö. Kontrasten var slående fra Kosters nøgne klipper til grønne skovklædet højdedrag. Vi fik ankeret i og slappede af .

Ikke længe efter kom Frida – de havde heller ikke held med at finde plads på Koster.

Søren og Lasse tog en ekspedition på land med poser til Kantareller – udbyttet var ikke stort, men det blev alligevel til er par madder på Blue Dot. Frida måtte ty til skibskosten. 

Over på dagens strabadser gik vi tidligt til køjs – allerede 01.30