Til fødselsdag i Frederikssund

Perfekt morgen med godt vejr, morgenkaffe, en badetur i Skyllebakke havn og morgenmad ☀️ Sommerferie 👍🏻

Badetøj til tørre og dyner til luftning, en båd kan bruges til meget 🙃

Planen i dag var at sætte flag over top, for at fejre Jakob, skrive tale og til fest kl.18 – vi var helt sikre på at den plan ikke ville ændre sig ☺️
Desværre opstod der lige et problem, der i virkeligheden var heldigt, at vi opdagede. Et par skruer var gået løs i motoren på forstaget. Heldigvis var Jakob der med en hjælpende hånd, så det blev fixet.

Ved festlige begivenheder som f.eks. fødselsdage, kan man anvende sine signalflag i en lang stribe, med en tilpas indbyrdes afstand, fra for, over mast, til agter af fartøjet. Signalflagne skal sidde i en bestemt rækkefølge, som vist på billedet.

Alle flag har et bogstav eller tal og betyder samtidig noget specielt f.eks sygdom ombord, jeg er ikke manøvredygtig, jeg har brug for lægehjælp eller jeg har en dykker ude. Den internationale signalbog beskriver alle mulighederne.
Når vores flag ikke bruges er de pakket sammen i en fin lille pose, hvor hver enkelt flag ligger fint rullet sammen i hver deres lomme.

Vi tog hver flag ud og satte dem sammen på den bestemte måde, inden de blev hejst op i masten. Det tog noget tid, og den havde vi 👍🏻
Vi syntes selv, at det blev fint, og der var også mange som stoppede op og kiggede.
Det blev til en fantastisk stille og skøn aften, med totalt havblik. Fødselarens båd lå flot og spejlede sig, det samme gjorde alle husene.
Vi endte på Swing til godnat-drink – vi talte 12 personer i cockpittet 😀 så hyggeligt 👏🏻