Græsk feriehygge i Paleros På fastlandet
23 grader om læ kl.8 og meget kølig nat, hvor jeg frøs om tæerne – Hmmm… Det var stadig blæsende, og vinden her til morgen var kølig. Meget stor omvæltning ovenpå sidste uges varmegrader. – helt befriende.
Vi havde en plan for de næste par dage, men den kunne blive ændret, hvis vinden ikke ville lægge sig.
Vi sejlede klokken 11.30, og havde en fantastisk udsejling forbi Nidri og videre nordpå.
Vi satte et rebet forsejl, da vi kom ud i det åbne og drev derudaf, der var mange både på vandret idag, og de fleste for sejl. Vinden var i 342 NV og middelvinden 6 Max 8,2 ms.
Vi sejlede nordøst mod Paleros, og vi havde ikke travlt. Vores plan var et frokost stop i en af de mange bugter på fastlandet.
Vi var inde og ude af et par stykker, og endte i Bugten Palairou lige ud for byen Pogonia og lige overfor Paleros, vi kunne se havnen. Vandet her var kun 20 grader og luften godt 25.
Vi havde et par forsøg før vores anker sad fast, det var svært at finde de sand-spots, vi kunne lægge vores anker i. Det lykkes, og vi lagde 30 meter kæde på 5 meter vand. Der var stadig vind fra NV på 4 ms med vindstød op til 8 ms.
Jeg lavede skygge, og Helle lavede omelet af vores rester, mens Lasse holdt øje.
Vi hyggede på båden, inden vi sejlede mod Paleros. Vi havde fået lovet en havneplads efter kl.18.
Det gik rigtig godt med at komme på plads, og denne gang fik vi en plads på molen.
Det blæste stadig, men vi lå i godt læ. Solen skinnede, og temperaturen var rigtig god, omkring 25-27 grader, vi kunne trække vejret.
Der blev dømt mole-bajer, og vi var enige om at indtage den på land.
Vi satte os på torvet, hvor kun et par borde var optaget. Molebajeren var fantastisk, og vi blev hængende til aftensmaden og solnedgangen.
Som vi sad der, kom der flere, og vi så på drenge fodbold i alle aldersgrupper på torvet, cykelløb og ballon-dame, alt imens de græske turister spiste mad inklusiv os selv.
Vi gik en runde i byen, og kunne fornemme at grækerne havde startet deres ferie. Der var et helt fantastisk lys og en god stemning i byen af folk, som hyggede sig i det gode vejr og deres nystartede ferie.
På vejen tilbage ud af molen mod båden, tog menneske-trafikken til. Lige uden for vores båd mødtes de unge drenge. Der kom flere hold frem og tilbage og gjorde et ophold lige uden for vores båd.
Lasse spurgte, om han måtte tage et billede af dem, og spurgte indtil hvorfor de var her. Han fik lov at tage et billede, og de stillede sig op til foto. De fortalte ham, at de var på ferie.
Sidste lørdag i juli og grækernes ferie var begyndt – det var der ingen tvivl om.
Log
MT: 1199
Log: 8928
Trip: 418,2
Vores sejltur var delt op i to.



