Shoppe dag i Nykøbing Mors

Det blev en fuldstændig sjov og helt uventet dag idag i Nykøbing Mors. Vi lå godt inderst i havnen lige ved is-huset.

Vi sov bare så godt på vores nye madras, og da vi vågnede var regnen  ophørt, og solen skinnede ind imellem de mange skyer.  Vi havde aftalt at det var shopping og hygge uden en bagkant.

Jeg startede dagen med en kop kaffe i cockpittet, jeg nød at solen varmede og så verden vågne omkring mig. Der var mange både der sejlede efter et par dage med dårligt vejr.

Vi havde lige et par praktiske ting, der skulle ordnes, ingen vi gik. Bl.a. ville vi sikre os en god plads i Glyngøre fra fredag, hvor vores lille børnebørns-familie stod på om lørdagen.

Vi havde også brug for at få tænkt igennem hvor vi skulle være når vi skulle forlade båden i 3 dage, for at deltage i bryllup i Nakskov hos mit gudbarn Emilie. Marselisborg Marina havde Lasse fået kontakt til, de ville gerne holde øje med båden, mens vi var væk. 

Vi gik op i byen, de tog 4 minutter at gå op til kirken, der lå midt i byen.

Et fint loppemarked var i fuld gang, der var masser af mennesker og gang i byen, og vores shoppingbarometer var fuldt opladet.

Inden frokost havde vi bl.a. fået købt både selskabssko til mig og et super flot jakkesæt med skjorte og slips til Lasse. Hele 2 bryllupper i familien i den nærmeste fremtid, krævede en indsats på tøjsiden.

Frokost i solen og lidt mere dasken rundt i byen, h or det gik op for os st det kl.17 var koncert på torvet foran kirken. “Halberg og Friends” spille kl.17 og kl.19, den hoppede vi på og vi blev til begge sæt. Solen skinnede og der var masser af mennesker, som vi faldt i snak med. Det var enormt hyggeligt, især fordi at nordjyderne var meget snaksagelig, dem vi talte med var alle fra Mors.

Når vi kiggede rundt blandt publikum gav det mening at spille gamle “Halberg Larsen” numre, langt de fleste var på vores alder + og langt de fleste med gråt hår.

Vi havde bestilt biografbilletter til kl.17.30, men vi blev hurtigt enige om at det var dumt at forlade en god koncert, i øvrigt var der fællessang i kirken kl. 20.15 og “Spil solen ned” på havnen kl.21.00 – vi tog hele parken og var hjemme på båden kl.21.30 efter en fuldstændig forrygende og helt uventet dag.

Vi satte “Chocolat” på DVDen og smækkede benene op.