Et par dage i hyggelige i Kiona

Næste destination Kiona på Ithaki. Vi synes rigtig godt om stedet, indsejlingen er flot, byen er hyggelig, og der er gode muligheder for aktiviteter på land Det var søndag, og der var byen ikke så travl.

#TheMorningviewFromMyBeedroomWindow

Vi sejlede tidligt fra Sivota, Lasse gik efter en ny gas, der kostede 15€. Louise gik til bageren, og så var det afgang.

Det var en stille morgen med havblik, varmen ville tage til inden længe. Vi havde fokus på at komme tidligt afsted og spise morgenmad undervejs.


Det ville blæse op i løbet af dagen, og der ville komme kraftige vindpust. Vi var på plads i havnen efter 11 sømil for motor, og det var heldigvis stadig vindstille.

Indsejlingen var som altid smuk, og de 3 gamle vindmøller på bagbord, viste os hvor indsejlingen var.

Både varmen og vinden tog til, og Lasse og jeg gik i forvejen ud til den hyggelige strand Kantina Beach. Familien tog sig en dukkert på den lokale bademulighed i havnen.

Familien mødte os lidt senere, og så var der dømt badetid for de vandglade. 

Vi sad et par timer under de gamle træer på den hyggelige taverna og spiste pomfritter og souvlaki. Først ved 16.30-tiden gik vi de 1,5 km retur til båden. Varmen var blevet tålelig, og vinden var taget til, der var vindpust over 10 ms.

Vi havde en hyggelig aften først med et par slag Uno, og derefter hentede Louise og Lasse “To Go Gyros”, som vi spiste i cockpittet, efter at pigerne var puttet i seng. Et lille kig på aftenstemningen i byen, viste med al tydelighed, at her vil vi komme igen, absolut noget helt andet end Sivota.

Vi blev en dag til, og den startede med en gåtur modsat af vandet op over bakken og kunne se Mavrona Beach, og det område hvor vi lå i “One yacht only” Bay tæt på Frikes. Skøn kuperet morgen gåtur, inden det blev for varmt, på vejen tilbage faldt vi over den smukkeste udsigt over bugten, hvor Blue Dot lå sammen med mange andre både.

Vi smuttede forbi den lille hyggelige købmand, der lå på hjørnet af den travleste gade. Vi studerede udvalget og indsnusede stemningen i butikken hvor Mutti sad i kassen. De arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Butikken var farverig og der var en god stemning både i og omkring den.

Tilbage på båden var familien i langsom start. På kajen satte Lasse hulringe i vores nye sejl, som familien havde haft med til os. De nye sejl gjorde, at vi kunne dække det meste af båden af for den stærke sol. Hullerne skulle anvendes til snore, så sejlet kunne bindes på søgelænderet.

Der var rift den den skønne morgen/formiddags plads på trappen i skyggen. Den blev brugt til at sidde med en kop kaffe og studere livet og mærke den kølige varme mens der stadig var 100% skygge og kun 27-28 grader.

Efter morgenmaden, lod vi familien blive tilbage på båden og smuttede afsted med badetøj i rygsækken.

Vores gåtur var til de 3 gamle møller. Vi havde set en afvisning til dem på Kantina Beach, vi lavede et pitstop på stranden. Dagen var meget blæsende, så der var ingen i vandet.

Ved møllerne var der vind omsust, så helt forståeligt at møllerne lå der. Stedet var fascinerende med en flot udsigt.

Vi besøgte alle 3 vindmøller, ved den sidste og yderste mølle var vinden kraftigst, en båd kom sejlende og havde set os, de råbte hej og vinkede op til os, vi vinkede tilbage til dem, alt imens vi holdt på vores solhatte.

Vi sluttede turen med en dukkert på stranden efter Kantina Beach mod byen og mødte familien på ENPLO Roofbar i byen.

Vi havde bestuttet os for at grille hjemmelavede kyllingespyd, Lasse startede grillen op på kajen og grillede i aftensolen.

Om aftenen var der stadig en kraftig vind, så det kunne blive en urolig nat. Var det vindstille i morgen tidlig, ville vi sejle.

Morgensturslog

distance: 3 km

Gåturslog til møllerne

distance: 3,6 km

Log

MT: 1181

Log: 8863

Trip: 353,9