En ekstra dag i Nidri på Iris Pontoon

Vi vågnede klokken 7 til en blå himmel. Vi havde en plan for idag, vi håbede på, at den holdt mere en 2 timer. Vi havde stadig lejebilen og kørte til “Market In” klokken 8, da de åbnede. 

Det var store handledag, idet vi stadig havde bilen. Vi handlede for 150€ til flere dage for svaj, vi var klar. 

Der var bare det, at vi skulle have en ny ankerkæde, og det kunne kun ske fra bykajen, hvor alle turbådene lå. Sidst vi prøvede kiksede det, idag var der tvivl om vejret. Klokken 14, skulle vi ringe til Goarge the Chandler for at aftale nærmere.

Vi ændrede vores beslutning om at sejle, og fik lov til at blive en ekstra dag ved Iris Poontoon. Det var heldigt, for det blæste op. Vi ændrede aftalen med George the Chandler til i morgen.

Båden trængte til en ordentlig omgang rengøring efter en uge med total hygge, vi benyttede lejligheden med både vand og strøm til at give cockpittet en ordentlig omgang og til at lave kaptajnens kyllings&grøntsagsret samt Blue Dot shots. Vi var helt klar til at sejle sydpå, når vi havde fået den nye ankerkæde.

Indimellem var der tid til en tur i poolen og et par slag terninger ved poolen.