Fra leben i Sami til relax på Kastos

Tankbilen kom kl.8.30, vi havde lagt os longside til turistfærgekajen og var klar, da den lille tankbil kom kørende. Lasse havde aftalt tankning med ham i går.

Vi havde aftalt med Moondance, at vi først mødtes igen i Sivota omkring d. 19. Sami var et hyggeligt sted, og et sted vi helt sikkert gerne vil tilbage til, vi lærte, at næste gang skal vi undgå mandag, tirsdag og onsdag.

Vi nød sejlturen, hvor vi sejlede lidt for sejl, indtil vi sejlede den forkerte vej. Udsejlingen fra Sami var meget speciel i landskabet. Kiggede vi den ene vej, var der runde grønne bakker og den anden vej golde bjerge.

Tilsidst løjede vi den til 2 sm. Vi satte kursen direkte mod de to bugter på sydspidsen af af Kastos.

Vejret var uldent og utilregneligt, skyer trak sig sig sammen og der var lovet tordenvejr.

Ingen af de bugter vi besøgte var egnet til den vejrtype, vi så ind i, vi sejlede derfor videre langs østkysten af Kastos.

Vi endte ved den lille havn “Kastos”, hvor der kun var plads til 10 både. Alle pladserne var optaget, men modsat havnen så vi 4 både ligge for anker og liner i land. 

Med kikkerteren kunne vi se, at der var opsat bøjler på land og alle fortøjrede til dem. Der var en god plads til os, og vi lagde os ind. 

Der var stadig ingen vind –  under 2 sm, så det var godt til at komme på plads på, inden vinden ville tage til.

Klokken 14 efter 26 sømil, lå vi godt i den super hyggelige lille by. Vi blev enige om, at blive liggende her ind til vejret blev godt igen.

Vi hang ud på båden hele dagen.

Log

Tanket: 100 liter til 160€

Log:: 8421  Trip:1023  MT: 1068,5