En aften i Melbourne

Vi startede dagen med endnu en solopgang, mest fordi vi var vågne, og fordi vi kunne se solen så op nede på stranden ca. 3 minutters gang fra vores plads

Kl.10.30 var vi afsted efter den sædvanlige morgenmad og en god morgen dukkert. Vi kørte den sidste del af Great Ocean Road videre mod Melbourne. Første stop var Bell Beach, Australiens mest berømte surf Beach … vi var ikke imponeret, men sikkert fordi det både var den forkerte årstid, overskyet, lav vande og ingen bølger

Videre til Toquay der var En sommerferie-by alá Hornbæk bare i noget større format med fin strand. Derefter videre til Geelong, en by man helt sikkert godt kunne have brugt et par dage i, hvis man havde vidst at den eksisterede ellers var det Melbourne, der var vores hoved prioritering. Vi ankom til vores campground ved 15-tiden, og vi var godt klar, over at vi skulle rykke for at få noget ud af dagen.

Vi skyndte os, at gøre os klar til Melbourne, vi havde et par Gopro ting der skulle hentes og måske byttes…

Vi tog tramp (Sporvogn) nummer 19 ind til Melbourne, og landede midt i alting på Elizerbeth Street. Efter at have ordnet de praktiske ting tog vi gratis tramp (en gammel rumle sporvogn) der kørte en rundtur i Melbourne centrum.

Flot by med masser masser af liv. Næsten 5 millioner af Australiens 24 millioner indbyggere bor her.

Vi hoppede af på Federation Square og tog først en smut om Harware Lane (en hyggelig café gade) og videre mod Chinatown og tilsidst, da det var blevet mørkt, over broen til Southbank, hvor Melbourne’s skyline viste sig imponerende. Vi fandt en lille hyggelig café, der var placeret under fodgængerbroen på en af bropillerne.

Klokken 23 tog vi toget tilbage til vores Camp. En god hel dag og trætte ben.

Solopgangen i Anglesea var der, og det var højvande også – en ny dag truede
Lasses nye papegøje-venner, de spiste af hånden, men turde kragerne ikke, de var bare grådige, hvor i mod papegøjerne spiste pænt
Geelong var virkelig en fin større by lige ned til vandet. Lige som de fleste andre australske byer vi har været i, var denne også ren og fin, ingen skrald eller blade gaderne, fine fasader, velholdte træer og stier, masser af picknick steder og mennesker i dyre biler. De bruger masser af penge hernede
Gardinbussen var efterhånden møgbeskidt så Lasse måtte lige prøve højtryksspuleren
Southbank i Melbourne var et imponerende sted om aftenen og skyline var 360 grader.
Vi tog toget mod Upfield tilbage til campen  det var en gammel fin station.