Lang sejlads fra S’Espalmador til Spaniens sydkyst – Costa Blanca

Vi havde aftalt at sejle tidligt fra S’Espalmador. Vi havde knap 60 sømil, der skulle sejles. Det var sæsonens sidste openwater sejlads mod fastlandet. Nu var det det slut med øerne i Middelhavet i denne sæson.

Vinden var svag, mere svag end lovet. Vi havde håbet på lidt mere vind, bare 6-7 ms… men nej, det blæste 2-3 ms. Så alle sømil blev for motor… suk 😏 Men vi tog det i stiv arm, for vi havde nemlig opladet fjernbetjeningen til selvstyren, så vi sad i stævnen i over 3 timer, hvor vi så på horisonten og snakkede om alt muligt – de 3 timer fløj afsted. Det var meget varmt og solen skinnede – Indian summer i Spanien, heldige var vi 👍🏻

Vi var fremme ved Costa Blanca sidst på eftermiddagen, og dønningerne var efterhånden blevet noget store, så vi blev enige om at gå i havn – ingen af os orkede gynggang en nat til. Vi søgte ind i Moraiara Marina.

Moraiara var en ferieby for ældre mennesker, der var en stille og rolig stemning, og alt var meget velholdt. Det meste var ferielejligheder, og det var hovedsageligt englændere, der var her. Vi besluttede os for at gå en tur i byen om aftenen. Vi endte med at spise en pizza på et lille torv midt i byen, super hyggeligt, men mere end én dag ville være overkill, så vi ville smutte videre i morgen.

Vi skulle sejl kurs 264 hele vejen. Vi startede med ingen vind, så vi spise morgenmad i cockpittet. Det blev til 9 timers sejlads, vi var godt vindomsuste, da vi nåede frem.
Farvel Ibiza og Formentera, det havde være en god oplevelse. Spaniens fastland ventede derude i horisonten. På vejen kom der en kæmpe hval forbi os, det ligner en ubåd, men det er det ikke.
Når man ligger på ryggen i stævnen og kigger op, så ser man masten og den smukke blå himmel – fedt syn 👍🏻
I Moraiara Marina var der en kæmpe breakwater, den kunne bestiges, og så kunne man kigge ud over Middelhavet. Heftige brealwater er nødvendige, for der er heftig vind og kæmpe bølger. Blue Bot lå godt i havnen, det manglede også bare, for vi betalte 63 € for en overnatning.