Videre mod Menorca for svaj i Cala Teulera

Det havde være en rolig nat, 2 andre sejleskibe havde samme kurs som os, vi fulgtes det meste af natten, der forblev kulsort.

De fleste af os var klar til at se solopgangen ved 7-tiden, solen stod dog først op kl.7.30, men det var en smuk solopgang med mange små skyer. Vi var godt halvvejs 72 sømil tilbage, ETA k.16.30.

Vinden var vendt og kom nu lige fra øst, dvs. Vi fik vinden ind lige bagfra, det blæste mellem 5-6 ms, så det med at sætte sejl var ikke så godt.

Kl.9 prøvede vi så alligevel at sætte forsejlet. Det gav ro i ørerne men farten faldt mærkbart, og nu ville vi være fremme i morgen og ikke i eftermiddag. Vi tog det ned igen.

I cockpittet var der en livlig snak om alt i mellem himmel og jord. Hvad kan man se på Menorca, hvornår kan vi se land, hvor godt er det at drikke gin og en masse andre røverhistorier.

Kl.13 blev der serveret frokost og kl.13.25 blev den første lankending opdaget af Jesper med kikkerten.

Det blev stadig for motor hele vejen, vi var fremme ved Maú ved 17-tiden. Vi kiggede efter en bugt hvor det var gratis, det lykkedes og vi var lettede over at være fremme på Menorca 👍🏻

Fra Porto Trulada på Sardinien til Maó på Menorca var der 203 Sømil, som vi sejlede på 33 timer
Ved solopgang var der fantastiske små skyer, mod solopgangen havde de en ganske anden farve, end hvis man kiggede den anden vej.
Vi havde haft en godnat og vi var rimelige friske og glædede os til at komme frem for svaj. Vi havde undersøgt flere steder og var endt med Cala Teulera. Undervejs havde vi besøg af en lille fugl, der sad på foggeskødet i et par timer 😄
Vi havde glemt at købe gæsteflag til Spanien, og vi syntes ikke, at det italienske skulle blive siddende, så vi fandt på at bruge signalflagene og skrive “SPAIN”
Aftensolen skinnede flot i Cala Teulera og fremkaldt efterårsfarverne.
Vi var trætte, glade og lettede over at bære fremme 👍🏻 Fra venstre: Karen, Jesper, Lasse, Jan og Laurits.