Natsejlads fra Sardinien mod Menorca
Vi havde aftalt at mødes kl. 7.30 til morgenmad og sejle umiddelbart derefter. Vejrudsigten sagde, at vi havde et højtryk liggende over Lion see, stedet hvor Mistralen fødes, og vandet mellem Sardinien og Menorca.
Vores plan var at sejle til sydspidsen af Isola di Sant Antioco Capo Sperone. Her ville vi tjekke, om bølgerne havde lagt sig. Hvis de havde lagt sig, ville vi kigge på hinanden og aftale, om vi skulle sejle videre mod Menorca eller sejle nordpå mod Isola Sant Petro og byen Carloporte og vente på at bølgerne artede sig. Vejrsituationen var stadig ustabil, og der ventede 3 lavtryk mere i september, så det var med at udnytte det første vindue.
Vejret var solrigt, og temperaturen steg stødt og roligt med at solen kom højere på himlen. Vinden var svag mellem 1,5-1,8 ms. Vi sejlede for motor, mens vejret og mulighederne blev endevendt.
Vi valgte at sejle videre mod Menorca… 200 sømil… også selvom set så ud til at det meste af vejen var for motor – vinduet var der, og vi turde ikke misse det.
Dagen gik bare uden de store oplevelser andet en det flotte landskab, to delfiner der lige kom forbi, og solen der skinnede på os. Bøgerne kom frem, røverhistorierne blev fortalt, og der blev slappet af både på fordækket og i cockpittet.
Vi nåede sydspidsen Capo Sperone ved 13-tiden, og bølgerne var forholdsvis små, og de blev mindre og mindre i takt med at vinden forblev svag.
Ved 14-tiden skar vi grøntsager i cockpittet og fik lavet lækker salat til frokost.
Ved 19-tiden forberedte vi en sundowner, som vi nød i solnedgangen. Umiddelbart efter solnedgang inden det blev helt mørkt, blev aftensmaden serveret – kaptajnens kødsovs med pasta og tomatsalat 👍🏻 En vinder 😊
Kl.22 startede vores én-times vagt ordning. Lasse, Gitte, Jan, Laurits, Jesper og Karen, og så forfra indtil solen stod op.
Kl.22 var det kulsort og stjerneklart. Månen stod ikke op denne nat, så himlen var nærmest overfyldt med stjerner, ligesom vi var mega heldige at se morild. Det var nærmest et diskolys af morild, og bag til kom der morildkugler, på størrelse med håndbolde, sejlende væk fra båden – fantastisk syn, som kun er synligt, når det er helt mørkt.
Vinden var stadig svag indtil midnat, og alle, som ikke var på vagt, fik deres nattesøvn med ørepropper i.
Alt i alt en rolig nat uden store udfordringer.
