Cykeltur i Cagliari

Hvad kunne være bedre end en cykeltur? Vejret var fint med temperatur på ca. 28 grader, super til at holde ud at røre sig i.

Vi cyklede ud til Parco Molentargius Saline. I parken cykler alle italienerne på MTB om eftermiddagen. Selvom der er absolut fladt som en pandekage, så har alle udstyret i orden, og de fleste har også cykelhjelm på 👍🏻 Det blev til 20 km 😄 skønt at være afsted på cykel igen 👍🏻

Parco Molentargius Saline er en nationalpark, med hovedfokus på cykling. Man kan låne en cykel og køre en tur her. Der er ca. 5 km fra den ene ende til den anden.
På stedet er der masser af flamingoer, her er den eneste, som vi så tæt på. Den er ikke lyserød som i reklamen, men meget sjovt alligevel.
Det var muligt at lave en afstikker fra parken ned til stranden, det gjorde vi selvfølgelig.
Ok sandstrand 😄 vandet var dog noget uklart i forhold til andre steder, men vi hoppede alligevel i et par gange 👍🏻
På tilbagevejen kørte vi langs vandet, og det var sjovt at se livet her. Den ene strandklub afløste den anden, og jo tættere vi kom på Cagliari, jo flere mennesker var der. På højre side lå alle de dyre huse.
Vi havde planlagt, at vi skulle ind til Cagliari centrum om aftenen, men det blev mega regn og tordenvejr hele aftenen 💦Godt vi har det tørt og rart om læ på Blue Dot 👍🏻