Videre til Siracusa
Vi glædede os til at komme videre fra Catania.
Vores destination var Siracusa, hvor vi skulle samle det næste hold gaster op. Vi havde dog lige et par pausedage, som vi ville tilbringe i Siracusa. Vi besluttede os for at ligge for svaj et par dage, Marina Yachting koster 90 € 😯
Vi havde en skøn sejlads de 20 sømil, hvor landskabet gled forbi.
Vi ankom sidst på dagen, og var lidt i tvivl om vi skulle lægge os til bykajen, hvor set var gratis men uden vand og strøm. Men til sidst kastede vi anker. Det gode ved anker var, at vi kunne tage en dukkert og vi lå noget væk fra kajen hvor caféerne spillede meget høj musik midt om eftermiddagen – det ville helt sikkert ikke blive mindre om aftenen.
Aftenen var smuk og vi nød tosomheden 😄👍🏻






