Skøn tur for sejl fra Methoni til Pílos

Vi vågnede til en havblik bugt hvor kun landlyde fra en tidlig knallert og renovationen kunne høres. Markus var på land og løbe inden solopgang, og dagen kom langsomt i gang på det turkise vand.

Blue Dot morgenmad med frisk frugt, yougurt, honning og musli + kaffe, juice og ingefær shots. Badetur og klart skib ved 930 tiden, der var allerede vind, så vi måtte afsted.

Vi skulle nordpå til en lagune 7sm nord for Pilos og bade og derefter tilbage til Pilos og den store bugt. Det var første gang vi sejlede ud i det Ioniske hav. Vi mødte bølger på 1-2 meter, selv om vinden kunder 7ms. Begge dele i næsen, så vi tog et langt ben udad og fik stabil vind. Længere ude flovede vinden til ca 5 ms. Vi strøg rebet i storsejlet og fik nu fuld sejlføring.  Efter en vending kunne vi sejle parallelt med kysten i 7 ms of ca 7kn.

Lagunen var desværre for lille og fuld af søer udefra samt 100-vis af svømmende, så der var ikke plads til os. Vi stævnede derfor sydpå igen til Pilos. Pilos ligger i en meget stor bugt, med en kun 300m bred indsejling fra syd. Vi forsøgte at få plads ved bykajen, men der var 4 både der fyldte det hele longside. Den ufærdige Marina blev derfor valget, og vi blev hjulpet på plads af den kendte plattenslager i havnen, som står beskrevet i piloten. Han mente at 10€ var prisen, han fik fem for hjælpen. Havnen er gratis men uden faciliteter.

Vi fik handlet efter en varm gåtur til supermarkedet og en taxa til at bringe provianten hjem. En hyggelig aften i byen i mørke pga strømafbrydelse.

Dagens største oplevelse var den vildt fede sejlads, som trods et hårdt kryds og store bølger, passede Blue Dot og besætning godt.

En fantastisk dag.

De skønne morgener er ofte stille, og det er med at nyde morgenfriskheden inden solen tager fast og det bliver varmt.
Det tyrkiske tårn lå majestætisk i morgensolen. Det var der vi gik en tur i går.
Der var god sus i sejlene og alle fik prøvet at sejle. Det er vigtig at få øvet sig inden den store tur til Italien.
Indsejlingen til Pílos var flot, men havnen var kedelig. Heldigvis var der ikke så langt at gå ind til byen.
Meget flot by der var helt anderledes end det vi har set før. Det lignede slet ikke Grækenland men mere noget ala Italien.
Græsk middag i byen. Vi satte os på en restaurant uden sol, vi orkede ikke mere sol den dag. Jeg listede mig lige ud og tog et billede af solnedgangen 👍🏻