Fra vindomsust Ellafonisos til læ i Plítras

Vi vågnede i paradiset 😊 i bugten Skoutari.

Vi havde en plan om at se bugten på øst-siden af øen, og derefter sejle om til vest-siden af øen for at finde læ. Men da vi kom ud af bugten, blæste det op og skumtoppene tittede frem.

Vi vendte om og sejlede tilbage syd om øen og op langs vestkysten. Her tog vinden til og det blæste over 14 sm, så her var der heller ikke læ. vejrudsigten havde sagt omkring 5 sm, men det passede absolut ikke.

Der var kun ét at gøre, og det var at søge op i Gulf of Kólpos Til én af de to byer Plitras på øst siden eller Yíthion på vest siden. Vi valgte de 13 sømil til Plítras.

Da vi kom frem blæste det stadig godt, og nu kom vinden fra syd. Siden morgenen havde vi haft alt slags vejr. Op til 14 sm fra nordvest til 2 sm fra nordøst, og sidst omkring 8-10 sm fra syd. Vi havde haft fra høj sol til overskyet med små dryp regn.

I bugten ved Plítras var det svært at vurdere, hvor vi skulle ligge. Havnen var ikke lavet til store yagter, så der var kun ét sted hvor vi kunne ligge enten long side eller bakke ind med anker. Vi var usikre på bunden både dybden og bundens beskaffenhed, så det endte ned at vi søgte over i den modsatte ende af bugten mod vest, for at undersøge om der var mere læ.

Da vi lå og cirklede rundt, gestikulerede en mand fra en terverna til os. Vi kunne ligge hos ham med anker ude og bagenden til. Det endte med at vi valgte at gøre det.

Vi fik lagt til og kom i læ. Om aftenen spiste vi på tavernaen i læ 👍🏻 en god afslutning på en noget strabadserende dag.

I bugten Skoutari, var det smukkeste og klareste vand, den flotte sandstrand med flotte bløde bjerge… jo, det var Ellafonisos vi var kommet til 👍🏻Det hele havde været perfekt, hvis det ikke havde blæst mellem 10-12 sm, som vi kunne se på instrumenterne, at det gjorde.
Der stod 12 sm på øst-siden af øen, og det var hverken behageligt eller gav mening at sejle til bugten, hvor der absolut ingen læ var.
Da vi skulle have ankeret ud var vi uheldige, at vores samleled satte sig fast i ankerspillet, så pludselig virkede det ikke – vi havde allerede 35 meter ankerkæde ude, og vi lå rimeligt fast. Men der skulle handles hurtigt, så Bo og Lasse fik hurtigt skilt ankerspillet ad, og fik de led der var gået i bekneb fri og samlet det hele igen, så det igen virkede perfekt 👍🏻 stor ros til kaptajnen, som bevarede roen i en noget stresset situation. Stor ros til Bo, som aktivt gik ind og sparede med kaptajnen om at få fixet problemet 👍🏻
Vi lagde os et godt stykke ude, da vi var noget usikre på dybden. Vi brugte Rubber Dot til at bringe os frem og tilbage. Båden lå godt og vi sad godt 👍🏻
Det var en meget hyggelig familieejet taverna med farmand Vasellis i spidsen. Tervanaen lå i den yderste kant afbyen og der var ikke mange besøgende. Vi spiste billigt og udemærket, og så havde vi kort vej til køjen 😄