Fanget af Meltemien på Astipalaia

Det er nu 3. dagen på Astipalaia.

Meltemien raser på 2. dagen, og prognoserne siger 3 dage mere… crewet tager det pænt, og vi får det bedste ud af det 😄 fantastisk Crew 👍🏻

Vi ligger stadig i Skála byhavn, og der ligger vi godt med 2 anker ude og masser af fortøjninger på kajen. Byen er hyggelig med en god strand i bunden af bugten og en meget hyggelig Chora (høj by) lige oppe på bjerget ved bugten.

Da vi ankom var temperaturerne ekstrem høje dvs. 36 grader i skyggen og over 30 grader om natten. Der blev varslet et vejrskifte, og da det kom, har det gjort at temperaturen er faldet ca. 10 grader, men til gengæld har vi fået blæsten. Højeste vindstød i havnen knap 16 sm. Vinden kommer fra vest nordvest. Det blæser døgnet rundt mellem 8 og 15 sm.

Vores slutdestination er Santorini stik vest.

Vi håber på at sejle videre fredag eller lørdag men men men… vi ved det ikke – vi tager derfor én dag af gangen.

Her er udsigten over byen, ikke det værste sted at blæse inde.
Astipalaia’s chora er kendetegnet ved de 8 flotte vindmøller på stribe. Der er gang i byen, og grækerne selv lever her, det er ikke kun turister.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *