Ændrede planer pga. ankerspil problemer
Vi skulle have været til Karos men endte på sydspidsen af Naxos i den lille usete havn Kalantos.
Planen var ellers god; klart skib, morgenmad på vejen til en morgendukkert i nabobugten syd for Mirsini på Skhinoúsa. Herefter videre til Karos for anker 😄 men men men… da vi skulle smide anker i morgendukkertbugten, virkede ankerspillet ikke – der var ikke noget at gøre… det virkede simpelthen ikke.
Vi forsøgte at tjekke et par ting, mens vi satte kursen mod Kalantos, vi var afhængige af at ligge longside, og vi skulle skaffe en teknikker til at hjælpe os, så Naxos var det bedste bud.
Crewet tog det med godt humør, men alvoren lurede – uden anker kommer vi ikke videre.
Stemningen var god 😄 så selvom vinden tog til, og vi måtte spise om læ, fik vi lækker mad og sang med på Thomas Helmig playlisten. Vinden tog til i løbet af aftenen, men vi lå godt.



