Første stop Naxos

Dagen startede varm og stille – herligt at spise morgenmad i cockpittet. Vi var klar til indkøb, sikkerhedsgennemgang og så afsted ud på vandet.

Der var lidt vind til at starte med mellem 4-6 sm, og med en enkelt vending kunne vi holde kursen, indtil vi måtte tage sejlene ned, da vinden lagde sig.

Vi havde en plan om at ligge for svaj i bugten ved Naussa på Paros. Men men men… vejrudsigten sagde noget andet, og vi ændrede kursen mod Naxos Marina. Den første Meltemi havde nemlig meldt sin ankomst. Vi var heldige og fik den sidste gode plads i inderbassinet.

Meltemi’en starter noget tidligt i år, og der er varsling om 3 dage, selvom det er noget atypisk for årstiden. Meltemien giver kraftig vind, så det er ikke noget for de fleste sejlere hernede… os på Blue Dot? Vi hygger os og får det bedste ud af det 😄👍🏻

Efter morgenmad og sikkerhedsgennemgangen var vi klar til afgang for første gang 👍🏻
Udsigten var betagende og rolig, men så blev vi igen udsat for dårlig græsk sømandskab 🇬🇷 😞Vi kunne se at Blue Star Ferries var ved at indhente os på styrbordside. Godt sømandsskab ville værre at dreje bag om os, sejle lidt fri af os og så overhale os på bagbordside. Istedet kom han drønede med 25 knob fart ca. 80 meter fra os. Færgen satte to mega høje bølger, som vi forsøgte at sejle i mod. Det lykkedes fint, men bølge nr. 2 var så høj og kom så tæt på bølge nr. 1, at Blue Dot ikke kunne nå at at sejle op af bølgen men i stedet fik den ind over fordækket – der kom så meget vand, at vi på et split sekund fik cockpittet vådt som i vådt 💦
Blue Dot ligger yderst til venstre udenpå en hollandsk båd. Mange både kom ind efter os uden held med at få en plads, så det var godt vi ændrede destination til Naxos i god tid.
Så gør det jo ikke noget at Naxos by er super hyggelig, vi glæder os til at kigge nærmere på den i morgen.
Der var aftenhygge og god mad på båden med udsigt den pitoriske Naxos by i aftenbelysning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *