Mod Paros slutdestination Paroikia
Vi sejlede ved 8-tiden, og vores kurs var Paroikia på østsiden af Paros.
Paroikia er vores slutdestination, og det er lidt tidligt vi ankommer, men der er lovet rigtig dårligt vejr med kraftig vind optil omkring 17 sm. Så det er bare med, at være parkeret et godt sikkert sted. Der var ikke mange andre muligheder end Paroikia.
Det var en spændende indsejling til havnen. Der var en masse lave umarkerede skær, som ville være helt umuligt at se med bare lidt vind og uroligt vand. Idag var vandet roligt, så vi kunne nemt se. I indsejlingen var der er vældigt hurlumhej med færger der sejlede ind og ud, vinden var taget til og det blæste omkring 8-10 sm, da vi nærmede os havnen.
Vi fik den sidste plads i inderhavnen, en del af crewet var sikker på, at vi ikke kunne være der, men kaptajnen bakkede os sikkert ind, og vi kunne lige netop være der👍🏻 Vinden tog til, men vi lå godt.
Aftenen bød på chillout på båden.




