Blue Dot Crew afmønstret på Samos
Der var god tid til den sidste rengøring i kahytterne og til den sidste morgenmad i cockpittet – det var 24 grader ☀🇬🇷
Vi startede med 11 grader om morgenen, og kolde nætter hvor både varmen var tændt og fleece tæpperne i brug. Vi endte med varme nætter hvor dele af Crew’et sov oppe i cockpittet.
Morgentemperaturen er steget 13 grader på de sidste 14 dage 👍🏻
Vi har haft alt fra havblik til over 14 sm. Vi har både sejlet for motor og for sejl. Vi har sejlet langsomt med 2 knob og hurtigt med over 10 knob – begge hastigheder for sejl. Vi har ligget på skrå og arbejdet som et godt sejlerteam.
Det har været en meget varieret rejse, hvor vi startede på Lesbos og endte på Samos. Det blev til i alt 197 sømil på de 14 dage.
Det har været fantastisk at se hvordan 6 mennesker, der ikke kendte hinanden, i løbet af kort tid, teamede op og arbejdede målrettet mod at skabe den gode sejleroplevelse, det blev.





