15 timer mod Lesbos for motor i gammel sø
Vi havde en meget rolig nat. Og da vi stod op kl.6.00, Var vi vendt helt rundt. Klogt af kaptajnen at lægge os så langt ude, også selvom vejret indbød til at komme tættere på land, da vi kastede anker i går.
Vi var klar over, at en hård tur ventede forude. 110 sømil i ét hug skulle der til for at komme til Lesbos. Vores vindue var nu, inden et nyt lavtryk ville passere.
Vinden var ok omkring 7 m/s og vinden kom ind lige bagfra. Problemerne opstod først, da vi kom ud på det meget åbne hav. Vi havde nemlig 3 meter høje bølger lige i mod os. Vi forsøge at sejle skråt op ad dem og lige ned på den anden side. Det gik også fint, men det var hårdt hele tiden at holde øje og være hurtig til at sejle op på bølgen.
Vi blev mindet om, hvor vigtigt det er, at alt er stuvet eller spændt fast om læ. Alt over levede, kun et par Ikea plastik lysestager, puder og tøj var kørt rundt på gulvet i salonen 👍🏻
Temperaturen kom ikke over 17 grader, og på vandet føles det koldere. Vi var meget glade for vores MPX sejlertøj og huer. Vejret holdt dog tørt, selvom vi kunne se kedelige skyer forude. Om aftenen blev det skyfrit og det nåede at blive helt mørkt inden vi kom i havn kl.22. Utroligt at vi overlevede 15 timer i gammel sø uden at blive voldsom søsyge 👍🏻
Vi tog en overnatning i Mithymna for så at tage de sidste 35 sømil mod Mitilini imorgen. En venlig Port Police gav os lov til at ligge longside uden at melde vores ankomst, hvis vi lovede at være væk kl.8 👍🏻
Vi var mega trætte og glæde os til en god nattesøvn 😴