Transport op langs vestkysten af Evia til Karavos

Dagen startede ok med lidt sol, vi fik vasket båden, inden vi smuttede, den var fyldt med sand/støv fra Sahara. Der var ingen vind kun mellem 1-2 sm, og vi havde den lige i næsen. Så der var ikke andet for end at starte motoren. Vi måtte også tage sejlertøjet på, det var nærmest som at sejle i DK, det græske forårsvejr lader virkelig vente på sig.

Der er ikke mange havne på Evia’s vestkyst, og der var heller ikke meget at se på og slet ikke i kedeligt vejr, så det var bare transport. Vi håbede på at kunne ligge for svaj i en lille skøn bugt Vofalo, men vinden var for kraftig, og vi måtte sejle 10 sømil længere nordpå, så vi endte i Karavos. Havnen er faktisk meget hyggelig, men lige nu var der absolut ingen mennesker, og vi var da også den eneste sejlbåd i havnen.

Knap 2 km inde i landet, lå byen Aliberi. Byen der var glemt af turisterne – og det forstod vi godt. Sjovt at se alligevel med helt almindeligt græsk liv i en noget anderledes by, end vi havde set før, og så var der næsten ingen kunne tale engelsk.

Vi nåede lige hjem til båden, så begyndte regnen, vi skyndte os om læ og tænde for varmen og hyggelige stearinlys. Da vi gik i seng regnede det stadigvæk.