Alle sejl sat med succes men flere udfordringer

Vi havde mere held med de ting, vi skulle teste idag. Først satte vi storsejlet – kun lidt med reb 3 drillede os, men det blev fixet, det stod mega flot 👍🏻 Så satte vi forsejlet (genua) med de nye superlækre dynema skøder. De nye spilkontakter virkede fantastisk 👍🏻 stor fornøjelse af sejle med 😄

Vi var blevet enige om at tage den med ro idag, der var en del ting, vi skulle ordne bl.a kalibrering af selvstyren, så den magnetiske kompaskurs er den rigtige. Så vi sejlede kun de 4 1/2 sømil til Agistri, på vejen kunne vi stille og rolig tjekke alt.

På Agistri tog vi MTB frem og cyklede en god tur, lige for at få rørt stængerne og få lidt motion 😉 alt i alt var vi glade og godt tilfredse med dagen 😄

Ved solnedgang var vi tilbage ved båden, og da vi lukkede båden op, lugtede der igen af diesel 😏 vi åbnede gulvet og motorrummet, og ganske rigtigt – der var masser (alt for meget) diesel… suk…

Vi ringede igen til Spyros og fik en snak. Lasse var selv kommet frem til, at det måtte være en læk ved generatoren, idet problemet først var kommet efter test af denne. Vi fik hurtigt lokaliseret fejlen, der er en ødelagt pakning i bunden vandudskilleren.

Aftalen blev at vi sejler tilbage til Aegina havn i morgentidlig, og så kommer farmand og fixer problemet kl.10 😊 det håber vi så lykkes.

Først omkring midnat fik vi aftensmad, og vi sad begge og nikkede. Godt vi har en god seng at sove i 😴👍🏻

Her til morgen så alting lysere ud ☀vi priste os lykkelige over, at fejlen med aksen blev fundet og udbedret med det samme 👍🏻
Fedt når det hele spiller 👍🏻 det kørte bare derud af og med 3 1/2 sm sejlede vi 5 knob foran for tværs – det kan vi vist være godt tilfredse med 😎
Kaptajnen var godt tilfreds 👍🏻 Og glad for at være på vandet igen ⛵️
God cykeltur i Agistri’s bakker 👍🏻 Det var halvmørkt, inden vi var tilbage.
Vi har opdaget, at motorrumsventilationen ikke virker. Ventilatorern er heldigvis ikke stået af, så problemet er en sikring, der skal skiftes, eller ledninger der er gået løs. Det bliver lidt en skattejagt at finde sikringen, og en større omgang at undersøge om ledningerne er gået løs, så det venter vi med.
Igen splittede vi hele båden ad 😅