Trykproblemer på Watermaker

Lige siden vi tog afsted, har vi ikke været helt tilfredse med performance på Watermaker. Selve vandkvaliteten er i top, men mængden af vand produceret pr. time er for lav.

I DK havde vi en specialist på besøg, men han måtte opgive, og helt ærligt lavede han mere rod end godt. I denne vinter 🇬🇷 har vi haft kontakt til et par firmaer i Athen. Specielt ét firma har en ekspert, som vi har vi haft kontakt med, og ham tog vi ind til i tirsdags.

Vi fik en god sparring og en del dimser med hjem på vores glatte ansigt – vi kunne jo bare komme tilbage, med de dimser vi ikke skulle bruge, og det med betalingen, finder vi bare ud af – vi kiggede måløse på hinanden og sagde tak 😄

Vi har efterfølgende brugt et par dage på at få lokaliseret, hvor problemet kunne være.
– Det kunne være i den mekaniske ETD, der er et trykkammer, som danner trykket så vandet kan komme videre til membranen – der hvor saltet bliver skilt fra.
– Desværre kunne problemet også være i pumpen, den der pumper vandet ind i membranen.

Vi fik splittet ETD’en ad og renset alle de små dele, hvor der kunne være et problem. Vi fik også samlet den igen… rigtigt 😄 og testet den. Det blev bedre men desværre ikke godt nok, så vi må indse, at vi må tage den med til Athen og få den serviceret.

Pumpen kan man ikke selv skille ad, så vi besluttede os for at Lasse må tage både ETD’en og pumpen med til Athen imorgen, fredag, for at få bege dele serviceret så hurtigt som muligt.

En typisk lille virksomhed i 🇬🇷 Hvor udstilling, dele af lager, varer til rep, medarbejdere og kunder er blandet i en pærevælling.
Faktisk var det meget hyggeligt at vente på eksperten, selvom det tog næsten en time før han var klar. Der var masser at kigge på, og der blev serveret et stort glas vand 😄
3 små grønne dimser til ETD’en samt 2 tryk manometre fik vi med hjem til test. Vores test opsætning ses i baggrunden med kassen og slangerne.
EDT’en skilt ad og alle små dele blev pudset.
Da vi ingen bil havde, måtte Lasse cykle med de tilsammen ca. 60 kg tunge ETD og pumpe i hver sin pose på styret.