For svaj med liner i land i bunden af Abelaki Bay
Klokken 8.03 var vi i gang i “Market In”, og kl.8.38 var vi færdige. Tilbage på båden fik vi lagt varer på plads, fyldt vand på, afleveret affald og betalt vores regning.

Vi var målrettet på og blev klar til at sejle fra Nidri kl.10.00. Klokken 10.04 sejlede vi ud i dejligt solskinsvejr og sejlede den korte vej til Meganisi og Abelaki Bay. Håbet var at ligge helt inde i bugten.

Det var en skøn sejltur ud af bugten i solskin og næsten ingen vind. Familien sad på fordækket og nød sejlturen. Vi sad i cockpittet og nød familien på fordækket.
Vi var fremme i rette tid til at få en plads inderst i bugten. Lasse og jeg var enige om, at vi havde fundet stedet til at holde Lasses fødselsdag på fredag.
Stedet kan samtidig blive der, hvor vi alle 6 kan falde ned samt finde ud af, hvordan det er at være sammen på Blue Dot.

Vi fik ved fælles hjælp sat anker og liner i land, og det tog ikke lang tid herefter før alle var i vandet, for at blive kølet af. Solen havde fået magten, klokken var blevet omkring 12, før vi lå ordentligt og sikkert.
Der var fri leg, opsætning af solsejl, en lur, spisning af vandmelon. Lasse fik sat motor på jollen og sejlede ind til restaurant Minas og bestilte bord til fødselsdagen.

Om eftermiddagen hoppede vi alle sammen i eDot og sejlede ind til den lille strandbar for at spise is. Mega hyggeligt afbræk lige at få land under fødderne.

Det blæste op fra NV, og det blev blæsende resten af dagen, først meget sent løjede vinden og dønningerne lagde sig.
Læringen i dag var, at vi spiste alt for sent først kl. 22.30, og da var Anastasia faldet i søvn og fik derfor ingen aftensmad.
I morgen bliver vi nød til at være noget mere skarpe på mad-planen og forberede os bedre. Vi blev også enige om, at trods det havde været en god dag.
Vi bliver her til Lasses fødselsdag på fredag.

Torsdag startede meget langsomt med at alle sov meget længe. Vi havde vandsjov og paddelture det meste af dagen.

Karen og Jesper kom forbi i deres jolle og fik os med på strandbar – mega hyggeligt. Vi spiste ved 20-tiden og spillede UNO indtil det blev mørkt.
I morgen var det Lasses fødselsdag.
Log
MT:
Log:
Trip:


