For anker med liner i “One yacht only Bay”
Vi havde haft en rigtig god og rolig nat, med de nye blæsere tændt hele natten. De gjorde en kæmpe forskel med cirkulation, og det gjorde, at varmen var mindre intens.
Bugten Mikros Gialos var omgivet af høje bjerge, hvilket betød, at solen stod senere op. Først klokken 8 tittede den frem, og så var der allerede fuld fart på både lyset og varmen.
Det blev til en kop kaffe og en paddeltur, vinden var svag, og vi var i tvivl, om vi ville blive, her var virkelig skønt.
Vi blev enige om at sejle videre, for vores ønske om at finde en privat bugt, på Kafelonia, var stor. Op med paddelboard og i gang med morgenmaden.
Lasse ville lige tjekke rummet med batterierne efter vores læg, bare for se om alt var ok. Men ak… der var diesel i bunden. Igen lignede båden om læ en slagmark på 10 sekunder, og sengen i styrbord kahyt blev fyldt med gryder, pander og masser af kurve.
Heldigvis var alt tørt ved dieselmotoren og dieseltanken, så det måtte være fra vores læk. Jeg kunne mærke, at begge vores lunter på, at nye problemer opstod, var meget kort. Frem med vand-støvsugeren for at suge vand, men den var tilsyneladende stået af. Helt utroligt at det kunne blive ved.
Vi blev enige om at spise morgenmad og lade kælderen stå åben til luftning og pakke os sammen til afgang.
Det var en pæn lang sejltur, vi skulle ud på ca. 15 sømil og hele turen for motor, vi havde mellem 0,8 og 2,0 ms i modvind. Vi havde aftalt at finde en af de mange bugter på østsiden af Kafelonia.
Vi var inde og snuse i flere af bugternene syd for Fiskardo. Endelig fandt vi en god plads i bugten Kamini Beach. Der var kun et par tourbåde, men de havde tænkt sig at sejle. Vi lagde til på den nordlige side af bugten, det var en svær tillægning pga. søgræs og vind, men det lykkes.
Jeg lavede frokost, og Lasse arbejdede videre med at få vores vandstøvsuger til at virke… Pludselig kunne vi høre et meget stort skib komme ind og lægge til på den sydlige side af bugten. Den lille tourbåd skyndte sig at sejle, og da deres generatoren blev tændt, smuttede vi også – det gad vi bare ikke.
Vi sejlede ind i den næste lille bugt, bare for at kigge, her var skønt men der lå allerede en båd for svaj samt to små tourbåde.
Båden for svaj råbte til os, at de var på vej til at sejle. Vi ventede og lagde herefter et et anker på tværs i bugten. Det var svært at få fat pga. søgræs men det lykkes… næsten. I hvert tilfælde spiste vi frokost og ventede på at tourbådene ville sejle.
Da de var væk, tog vi ankeret op og startede forfra. Vi kastede 80 meter kæde langt ude midt i bugten og bakkede helt ind i bugten, det var svært at få fat pga. søgræs, og der skulle mange forsøg til. Jeg var klar med linerne, én til klippe og én til et træ på stranden.
Udsigten ud af bugten var forrygende.Vi lå perfekt, og der var kun plads til os. Ingen plads til to yachter, et par små tourbåde kunne være her men heller ikke mere.
Da jeg kiggede på Navily, var der ikke noget anker her, hvilket betyder, at inden havde været her eller registreret stedet.
Vi døbte stedet til “One yacht only” Bay, og nød stedet. Det at være helt privat var særligt, ingen omkring os, ingen at dele naturen med andet end os selv… Fedt… Lige hvad vi ønskede os.
Log
MT: 1168
Log: 8805
Trip: 296
