For svaj i bugten Mikros Gialos på Lefkas
Klokken 7.40 var det 24 grader, skyfrit og havblik. Vi skulle videre for os selv de næste 6 dage.

Vores ønske var sydpå mod Ithaka og Kafelonis, men ofte stod der lidt mere vind end sjovt fra vest.
Ved 9.30-tiden lagde vi os longside, der hvor tourbådene normal ligger, men de var sejlet allesammen.

Vi skulle have skiftet vores ankerkæde for 3. gang hos George the Chandler. Han kom trillende med 50 meter kæde på en sækkevogn samt en hjælper. George smuttede igen, han skulle hjem og passe butikken.

Fra vi sejlede ud fra Nidri Pontoon til vi havde fået ankerkæden på og sejlede ud fra Nidri, var der gået 1 time og 15 minutter, det var meget godt gået.
Efterhånden er vi ufrivilligt blevet gode til at skifte ankerkæde, men må denne gang blive den sidste.
Afsted de gik sydpå. Der var stadig ikke meget vind, og den der var, var modvind.

Vi endte på sydøst siden af Lefkada i bugten Mikros Gialos. Forenden. At der en fin sandstrand med strandsrole, parasoller og vand legetøj. Fantastisk stemning og vi kastede anker for at kigge for svaj som de andre både.
Vi havde været her før sammen med Moondance, en dag hvor der var nærmest umuligt at ligge her pga. Vind.
Her var meget skøn stille sommerstemning, temperaturen var over 30 grader, så det var herligt at ligge for svaj.

Det var en af de dage, hvor der ikke rigtig skete noget, andet end at nyde tilværelsen som den var lige nu, bade i det blå vand og nyde udsigten.

Vi havde fået fikset propellen og fået fikset ankerkæden. Grundstødningen kunne alligevel først fikses, når vi er kommet på land – så der var ro på.
Log
MT: 1161
Log: 8781
Trip: 271


