For svaj i egen bugt ved Mavrona på Ithaki
Efter 8 dage, 3 afskedsmiddage samt en masse fantastiske oplevelser og grin, sagde vi på gensyn i Danmark til Tina og Kim. Sejlersæson for EIOS Crew var ved at slutte, og vores var lige begyndt.
#TheViewFromMyBeedroomWindow
Vi ville gerne en tur syd på, og udnytte weekenden, hvor det er skiftedag for alle udlejningsbåde, til at få en god plads i en lækker bugt på Ithaki.
Udsejlingen fra George havn lå smukt i solopgangen. Byen lignede dog mere udefra, end den var, men en enkelt overnatning var fin, og absolut et besøg værd.
Vi sejlede syd om Otokos, også kaldet grise-øen. Det viste sig at grisene med små unger løb rundt på stranden, så vi slog lige et slag inden om. Øen er privat, og man må ikke anker op, så vi sejlede videre mod Ithaki.
Efter et par timer satte vi forsejlet på styrbord-halse og drev med vinden ind skråt bagfra, med en fart på 3 knob. Selvom det gik meget langsomt, var det meget skønt. Temperaturen var omkring 23 grader med et let skydække.
Efter en god lang stille sejlads nåede vi vestsiden af Ithaki. Vi undersøgte flere bugter, men de var ikke gode nok i forhold til vind, anker dybden eller plads til rådighed.
I Frikes Bay var der en del steder og valget faldt på Mavrona ankerplads, lige ved siden af Mavrona Beach og tæt på havnebyen Kioni. Bugten var lille og ydmyg med en lille strand i bunden. Plads til kun en båd med liner i land på hver sin side af bugten, der kun var ca. 60 meter bred i bunden.
Da vi kom, lå der en svensk sejlbåd, der til al held var ved at lette. Vi ventede til de var ude, og nu var bugten vores.
Vi lagde liner i land, ved at jeg sejlede ind til klippen med linen og fastgjorde linen til klippen. I mens lagde Lasse anker og sikrede at det sad fast. Først efter flere forsøg lykkes det, bugten var fuld af søgræs, og det var svært at få ankeret til at holde. Til sidst lykkes det at få ankeret sat udenfor søgræsset.
Jeg roede derefter hen til båden og afleverede linen til Lasse, som herefter gav mig den anden line. Jeg roede hen til klippen i den modsatte side af bugten. Nu lå vi godt, og der var dømt badning.
Vi var glade for, vi ikke lå i George Havn, hvor der ikke var mulighed for at bade. Nu skinnede solen fra en skyfri, og temperaturen steg.
Vi badede og lå på fordækket, hvor det største spørgsmål var “Vil du med i vandet”? Der var ingen andre både, et sjældent syn når først højsæsonen går i gang.
Desværre kom der en kedelig vind sent på eftermiddagen, der gjorde at vi var opmærksomme på om ankeret holdt, og om vi bevægede os.
Ved solnedgangs tid udspillede der sig en fascinerende lille film, med en masse bjerggeder der kom og spiste deres aftensmad på klippevæggen.
#TheViewFromMyBeedroomWindow
Alt var godt, og vi spiste i cockpittet. Lasse faldt i søvn i cockpittet, mens jeg ryddede op. Det havde været en god dag.
Log
MT: 1113
Log: 8587
Trip: 7714
